Jobbet "Afdelingsleder til Process Management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

“Intet er helt fastsat endnu. Vi er stadig i gang med at skabe et fælles sprog på tværs af Andel og lave den vigtige kobling mellem forretningsstrategi, processer og IT. Det giver dig muligheden for at forme helt centrale beslutningsgange og sætte et meget dybere aftryk end normalt.” – Erik Wahlfelt, funktionschef

Led dem, der sætter rammerne for succes i Andel
Dit nye team holder primært til i Virum og består af 5 dygtige procesarkitekter. Sammen er I ansvarlige for at udvikle og implementere standarder for processer, proceshierarkier og procesejerskab og herunder skabe sammenhæng mellem forretningsevner, end-to-end-processer, monitorering, analyser og optimering på tværs af Andel.

I Andel har vi mange forskellige forretningsområder med hver sit niveau af procesmodenhed – nogle områder er vant til at arbejde med rammesatte processer, mens andre endnu er under forandring. Her er dit team med til at løfte procesmodenheden ved fx at skabe indsigter, udforme en procesmodel og et procesflow samt implementere procesværktøjer på tværs af forretningen og IT.

Og så er dit team med i forskellige integrationsprojekter, fx inden for ERP, hvor processer skal designes, ensrettes og optimeres.

“Dit team arbejder i krydsfeltet mellem IT og forretning. Så procesflow er kun et element ud af mange her, og det kræver, at du får tænkt og kommunikeret strategisk vinkling ind i alle processer, både med teamet og ledelsen. Det giver stillingen en særlig spændende kompleksitet.” – Erik

Kom i mål sammen med dit team
Teamet er ret selvstændigt i hverdagen, og de er vant til at strukturere deres hverdag og drive egne processer og projekter. Det giver dig mere tid, som leder, til at tænke i strategi og definere rammerne for den fremtidige proceskultur i Andel.

Du kan dog regne med meget tæt sparring med dit team. Vi har stor succes med ledere, der engagerer sig i teamet og smøger ærmerne op for at nå i mål i fællesskab.

Derudover indgår du i ledergruppen i Arkitektur, Data og Processer sammen med funktionschefen og to andre afdelingsledere. Herigennem er du med til at skabe synergi og et godt samarbejde mellem dit team, Data Management og Enterprise Architecture.

Helt konkret er du med til at:

  • udvikle og implementere procesmodellen i et helt nyt processystem, som du har ansvaret for at sætte i drift
  • skabe strategiske indsigter, taktiske analyser og operationelle forslag til indsatser for forretningsområder, projekter og IT-business partnere
  • styre ressourceallokering på forskellige projekter
  • sætte de overordnede rammer for procesledelse, IT-værktøjer, centrale organisationsroller, osv.
  • monitorere processer og identificere de forskellige målepunkter for produktivitet, kvalitet og kundetilfredshed.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Andel er en arbejdsplads i transition – og til trods for store tanker og et blik, der er fast rettet mod den grønne omstilling, så er vi helt nede på jorden. For energi er ikke blot noget, vi producerer. Du vil derfor hurtigt mærke vores store engagement og den helt særlige energi, der driver os på tværs af alle faggrupper og selskaber.

Desuden tager vi os godt af vores medarbejdere og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Som leder får du også mulighed for at tage dit lederskab til det næste niveau, til gavn for dig selv, organisationen og omverden, ved at deltage i vores ledelsesudviklingsprogram Bæredygtig Ledelse.

Forløbet har til formål at skabe en fælles ledelseskultur i Andel ved at styrke dit personlige lederskab og derigennem den fælles holdånd – det “vi”, der afspejles i samarbejdende fællesskaber, helheder og sammenhænge, formål, autenticitet, sjæl og en højere bevidsthed.

Empatisk leder med dyb procesforståelse
På den ene side er du stærk til at eksekvere, og du evner at strukturere og kan planlægge procesarbejde helt i mål. Samtidig har du høj følelsesmæssig intelligens, som gør, at du nemt kan samarbejde på tværs i en stor organisation, influere andre til handling og lede gennem motivation. Udvikling er, med andre ord, centralt for dig, og du ser frem til at udvikle både processer, dit team og dig selv.

Derudover har du:

  • erfaring med forandringsledelse
  • prøvet kræfter med personaleledelse
  • erfaring med brug og implementering af procesledelses-, procesarkitektur- og business process analysis-værktøjer
  • gode kommunikationsevner på engelsk – og du taler flydende dansk.
     

Becoming Andel – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via "Ansøg" linket hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionschef Erik Wahlfelt på 40 75 42 98.     

Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi glæder os til at høre fra dig!