Jobbet "Afdelingsleder til nyoprettet afdeling med ansvar for drift og vedligehold af gasinfrastruktur på Sjælland" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en central del af rollen i eksport af naturgas fra Norge til Polen og gassens grønne udvikling - og sæt dit personlige præg på drift og vedligehold af både den nye kompressorstation under opbygning og af det nye og eksisterende transmissionsnet. Brænder du for at optimere driften og være en ledende del af det team, der udbygger de tekniske anlæg og systemer? Og er du som leder optaget af at motivere, inspirere og skabe resultater? Så er du måske vores nye afdelingsleder for den nyetablerede afdeling Drift og Vedligehold Øst. Din arbejdsplads bliver de første måneder på vores driftskontor i Stenlille og efterfølgende på kompressorstationen i Everdrup, ca. 15 km. øst for Næstved.

Drift og vedligehold af kompressorstation og transmissionsnet

Dit primære ansvar er, udover at deltage i etableringen af den nye kompressorstation, at drive og vedligeholde transmissionsnettet og de tilhørende tekniske anlæg for at sikre forsyningen til distributionsnettet, større kunder og eksporten til Polen og Sverige. Din afdeling har til ansvar at udføre og planlægge vedligehold og samtidig opretholde en vagtordning til udkald ved fejl og uheld på systemer.

Du løser dine opgaver i tæt samarbejde med den bestillende forretningsenhed og udarbejder nødvendigt styrings- og præsentationsmateriale for at sikre en effektiv og professionel udførelse af det aftalte arbejde. Som afdelingsleder for D&V Øst har du ansvaret for at tilpasse dine ydelser og produkter i overensstemmelse med forretningsenhedens behov, den tekniske udvikling og selskabets strategiske fokus. Samtidig får du ansvaret for at lede i alt 15 teknikere samt varetage rekruttering af 5 nye teknikere i løbet af 2021. Din ledelsesmæssige opgave indebærer, at du sikrer kompetenceudvikling, performance management samt mål- og resultatstyring for din afdeling. Du refererer direkte til direktøren for selskabet og indgår i selskabets ledelsesteam, som udover direktøren består af i alt 5 afdelingsledere.

Glæd dig til at blive en ledende del af et stærkt fagligt team i en selvstændig serviceenhed, hvor du har stor indflydelse på, hvordan afdelingens opgaver løses og hvor du - i samarbejde med forretningsenheder, kollegaer og medarbejdere - er med til at opretholde og udvikle fundamentet for fremtidens gasenergisystem. Som leder i Energinet vil du opleve en høj grad af frihed og råderum, gode udviklingsmuligheder og et stort ansvar. Der må i forbindelse med jobbet forventes nogen indenlandsk rejseaktivitet.

Stærk lederprofil med solid teknisk indsigt og gode samarbejdsevner

Du har en teknisk videregående uddannelse suppleret med nogle års erfaring med ledelse inden for drift af tekniske systemer. Du har i dine tidligere ansættelser haft en bred kontaktflade med leverandører og rådgivere og har erfaring med deltagelse i anlægsprojekter.

Som leder er du afbalanceret og formår både at arbejde med specialister og generalister på flere niveauer. Du har fokus på kommunikation og feedback - og har en naturlig og inddragende ledelsesstil. Du formår at arbejde strategisk og med mange bolde i luften uden at miste overblikket, og du kan samtidig eksekvere og komme i mål med dine opgaver inden for deadline. Derudover har du en nyskabende og entusiastisk tilgang til dine medarbejdere og ser en værdi i at udfordre og udvikle afdelingen, så I er klar til fremtidige opgaver.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 20. oktober. Vi forventer at holde samtaler 3. november 2020 (1. samtale) og 12. november 2020 (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Peter Hodal på telefon 23 33 87 00 eller afdelingsleder Per Stangholm telefon 23 33 89 50. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet Teknik og Anlæg arbejder med drift, vedligehold og anlægsarbejde i gassystemet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.