Jobbet "Afdelingsleder til ny afdeling for afvanding og teknik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du skabe udvikling og resultater gennem andre? Ønsker du en central lederrolle på et område, hvor den faglige udvikling konstant er i fokus? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder.

”I denne stilling vil dit fokus ikke mindst være på den faglige ledelse og udvikling af afdelingen. Det bliver også en vigtig opgave for dig at understøtte et tværfagligt mindset i samarbejdsrelationerne og at være en drivende kraft i, at vores projekter når i mål,” pointerer områdechef Ulla Konnerup.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne sikkerheden, gøre trafikken grønnere og sikre, at Vejdirektoratet fortsat lever op til vores målsætning om bedre vej for pengene.

Da vores organisation er vokset betragteligt i forbindelse med Infrastrukturplan 2035, har vi valgt at oprette en række nye afdelinger for at sikre ledelsesmæssigt nærvær og trivsel.

Det er en af disse nye afdelinger, som du skal stå i spidsen for.

Opgaverne og medarbejderne – afvanding og teknisk design
Din nye afdeling, Teknik, består af de to faglige teams Team Afvanding og Team Tekniske Designere. Afdelingen arbejder på tværs i størsteparten af Vejdirektoratets projekter, og varetager rådgivning og bidrag til såvel planlægning, projektering, myndighedsbehandling og drift, samt BIM og IKT ifm. anlæg og drift af statsvejnettet.

Du bliver leder for 22 fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere, konsulenter, elever og praktikanter. Team Tekniske Designere har en fagkoordinator, som sikrer den daglige fordeling af opgaver og den faglige sparring. Du vil have tæt sparring både med Team Afvanding og med Team Tekniske designere i hverdagen med god hjælp fra fagkoordinatoren. 

Arbejdet i afdelingen er præget af store og små udfordringer og i perioder af højt tempo. Vi lægger stor vægt på et godt og konstruktivt tværgående samarbejde med respekt for den enkeltes input samt ikke mindst en løbende udvikling af kompetencer i de faglige teams, som matcher krav og efterspørgsel hos modtagerne.

Medarbejdere i afdelingen er alle ansat på Vejdirektoratets tjenestested i Skanderborg.

Du er en leder med en stærk faglig ballast
”Det er en nyoprettet og meget tværgående afdeling, som både rådgiver indenfor egne fag, men også bidrager til fremstilling af digitalt grundlag for et bredt spektrum af andre fagligheder på tværs af Vejdirektoratet. Derfor er det vigtigt, at du kan levere faglig sparring til dine medarbejdere og har en god teknisk forståelse for vejinfrastrukturprojekter og anlægsbranchen som helhed,” afslutter områdechef Ulla Konnerup.

Der kan være flere indgange til jobbet. Men det forventes, at du har en relevant teknisk og akademisk baggrund (f.eks. som ingeniør).

Vi ser gerne, at:

  • du er en dygtig og erfaren personaleleder, som mestrer kompetenceudvikling og medarbejdermotivering
  • du er en proaktiv og handlekraftig leder, som strategisk, vedholdent og tålmodigt sikrer resultatskabelsen
  • du er rummelig, humoristisk og videbegærlig og har erfaring med håndtering af matrix-organisations mange dilemmaer
  • du kan kommunikere på alle niveauer og kan begå dig på tværs af organisationer såvel internt som eksternt

Vores opgaveløsning sker i høj grad via tværgående samarbejde i de forskellige faglige teams. Du har derfor gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs i en organisation.

Velkommen til Projekt og Vejteknik
Du bliver tilknyttet Vejdirektoratets område Projekt og Vejteknik, hvor vi styrer, planlægger, udbyder, projekterer og rådgiver vores kollegaer i alle faser af anlægsprojekterne.

Vi er ca. 100 engagerede medarbejdere i området, der er organiseret i de 4 faglige afdelinger: Trafikafvikling & Vejvisning, Projekt, Vejdesign og Teknik. Vi arbejder sammen på kryds og tværs af hinandens fagligheder og kompetencer, og området er forankret i Drift- og Teknikdivisionen i Vejdirektoratet.

Du bliver en del af Projekt og Vejtekniks ledergruppe, bestående af fire afdelingsledere og en områdechef. Der er højt til loftet med faglig respekt og sammenhængskraft for øje. En åben og ærlig dialog er en af grundstenene i vort lederteam, som i høj grad har en meget tillidsbaseret ledelsesstil.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes med titel som afdelingsleder og lønindplaceres som ”chefkonsulent med personaleansvar”.

Ansættelse sker på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg alt efter kvalifikationer. Du vil være omfattet af cheftidsaftalen samt præstationsløn.

Dette betyder også, at du modtager 9 ekstra cheffridage årligt, og at arbejdstiden gennemsnitlig er sat til 38,5 time ugentlig.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du blive ansat i Vejdirektoratet i Skanderborg på adressen Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg.

Hvis du vil vide mere om stillingen,…
… er du velkommen til at kontakte områdechef Ulla Konnerup på 61 93 05 43 eller på umk@vd.dk.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 27. november. Vi forventer at afholde 1. samtale 29. november

Der vil medvirke et stillingsudvalg af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter til samtalen, og der kan indgå test i rekrutteringsprocessen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder