Jobbet "Afdelingsleder til Electrical West, Large Projects" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et stærkt hold af el-fagledere og el-ingeniører og være med til at præge vores allerstørste projekter?

Vi er markedsførende på el-området og vil i de kommende år være involveret i en lang række store og ikoniske projekter såsom Bestseller, Nicolinehus og Lighthouse. Vi søger dig, der ønsker at kombinere din høje faglighed på el-området med personaleledelse nogle af de fremmeste eksperter på deres felt.

Sæt kursen for fremtidens el-projektering
Afdelingen Electrical West er en del af Rambøll Byggeris Large Projects division, der arbejder på en lang række af landets største og mest teknisk udfordrende byggeprojekter. I afdelingen arbejdes der med mange installationskomplekse el-projekter og vi er derigennem langt fremme i Det Digitale Byggeri og 3D-modellering.

Du vil stå i spidsen for en stærk om kompetent afdeling, som foruden egne el-projekter også arbejder tæt sammen med søsterafdelingen i Ørestad samt andre afdelinger i Rambøll Byggeris ca. 900-medarbejder store organisation i Danmark.

Som afdelingsleder vil du blive involveret i tilbudsfase, projektigangsættelse, deadlines, økonomi, strategi, uddelegering og ressourceoverblik. Du vil ligeledes agere sparringspartner for hele holdet og sørge for at medarbejderne har de rette værktøjer for både personlig og faglig udvikling. Endeligt vil du også få ansvar for at opbygge og videreudvikle kunderelationer, så Rambølls projekter fortsætter med at være de bedste på markedet, ligesom det sikrer mer- og gensalg.

Bred el-faglig viden kombineret med stærke ledelsesevner
Afdelingen som du bliver leder for, består af flere stærke specialister på deres felt. Vi forventer derfor, at du har en bred el-faglig viden, som vil hjælpe dig i den faglige sparring med medarbejderne. Det vil være med til at sikre trivsel, vidensdeling og den høje faglighed vi kræver af hinanden og som kunderne kræver af os.

Du forstår vigtigheden af godt samarbejde i projekterne både internt og eksternt, og kommunikerer med lethed med både medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere. Du skal prioritere opgaver og fordele ressourcerne i en dynamisk hverdag, hvor tingene ofte ændrer sig. Til trods for den til tider omskiftelige hverdag, formår du at have et strategisk blik på både afdeling og marked, så du kan drive forretningsudvikling samt udvikle og implementere en forretningsplan med øje for vækst.

Vi forestiller os, at du i dit tidligere og nuværende virke har arbejdet som leder i rådgiver- eller entreprenørbranchen, hvor du ligeledes har dokumenteret erfaring med komplekse el-projekter.

Bliv en del af Large Projects
Du vil indgå i det samlede ledelsesteam i Large Projects divisionen i Byggeri. I Large Projects divisionen håndterer vi de helt store byggeopgaver. Projekterne er kendetegnet ved at være innovative og komplekse. Vores kunder spænder vidt og tæller såvel private som offentlige bygherrer.

Du vil blive afdelingsleder for et stærkt og yderst kompetent team bestående af meget erfarne projektledere og akademiske medarbejdere med en praktisk tilgang til deres arbejde. Samtlige er i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, andre afdelinger i Rambøll samt myndigheder, hvor de gennemfører udfordrende og interessante opgaver inden for el-området.

Om Rambøll
Rambøll er en førende international og værdibaseret ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 13.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da seniordirektør Ronni Holm Dam på rid@ramboll.dk eller +45 5161 6119.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via "Ansøg" linket her på siden.

Send din ansøgning senest d. 13. maj 2018.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder