Jobbet "Afdelingsleder til El & Automatik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Syddansk Erhvervsskole i Odense søger afdelingsleder til El & Automatik

Afdelingen har 24 medarbejdere - alle engagerede og fagligt dygtige med fokus på at gøre den kommende generation af elektrikere så dygtig som muligt.

Dine væsentligste opgaver er at sikre en god og velfungerende drift, planlægning, økonomi og yde kompetent ledelse af både medarbejdere og faglige/pædagogiske udviklingsprojekter. Du indgår i campusledelsen i SDE Odense C og får på daglig basis et tæt samarbejde med dine øvrige lederkolleger.

Vi forestiller os, at du har en el-faglig baggrund, som du kan have erhvervet dig f.eks. som maskinmester, elinstallatør, ingeniør eller lignende.

Vi vægter dog højest, at du er en kompetent og motiverende leder, samt at du har et godt kendskab til pædagogik og undervisning, som er vores kerneområde.

Af personlige egenskaber kigger vi efter et godt overblik med sans for de vigtige detaljer og sammenhænge. Du skal have gode samarbejdsevner og en ærekærhed omkring, at lykkes med de projekter du er en del af.

Elektrikeruddannelsen er kompleks og som afdelingsleder indgår du i mange interne og eksterne netværk. Vi vægter samarbejde med virksomheder og organisationer med tilknytning til faget meget højt. Derfor er det også vigtigt, at du skaber og vedligeholder gode relationer til eksterne interessenter.

El & Automatik afdelingen blev fra begyndelsen af 2018 en vigtig interessent i det nationale Videnscenter for Automation og robotteknologi. Videnscentret er et konsortium med base på Syddansk Erhvervsskole og de primære virkemidler er udvikling af nye undervisningsforløb kombineret med kompetenceudvikling af både ledere, undervisere og unge talenter.

Ansættelse
Stillingen er på fuldtid og følger bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem samt cirkulære om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne. Stillingen er i lønramme 34 og lønpakken er sammensat af en basisløn, tillæg efter kompetencer, en resultatlønskontrakt og en attraktiv pensionsordning. Arbejdssted er primært i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Tiltrædelse den 1. maj 2018 eller efter aftale. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via "Ansøg" linket så vi har den senest tirsdag den 13. marts 2018.

Bemærk at første runde med samtaler er fredag den 16. marts 2018 og at anden runde samtaler vil finde sted onsdag den 21. marts 2018.

Du er velkommen til at ringe for en uforpligtende snak om stillingen med campuschef Bo Nørregaard Jensen på telefon 2277 6606.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder