Jobbet "Afdelingsleder – sæt retningen for bæredygtige systemløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sætte standarden for de IT-systemer, der understøtter driften af elnettet i fremtiden? Og trives du i krydsfeltet mellem IT-udvikling og ledelse?

Så grib chancen og bliv en del af Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern.

Andel er i en IT-transformation, hvor vi skal skabe nye bæredygtige løsninger til understøttelse af driften af fremtidens elnet. Vi søger derfor en afdelingsleder, der kan bidrage til at fremtidssikre vores applikationer og samtidig stå i spidsen for 17 dygtige kolleger.

”Du bliver en del af en kompetent afdeling, der er omdrejningspunktet for den IT, der bliver anvendt i vores distributionsforretning. Og det synes jeg gør hverdagen rigtig interessant,” fortæller funktionschef Christian Kofod Schjerning.

Velkommen til Distribution Solutions
Her arbejder vi med de IT-systemer, der er med til at sikre et stabilt og effektivt elnet. Systemerne sørger blandt andet for, at teknikerne kan modtage arbejdsordrer, og at vi får hjemtaget forbrug fra vores målere.

I krydsfeltet mellem ledelse og IT
Som afdelingsleder kommer du til at befinde dig i krydsfeltet mellem vores distributionsforretning, ledelse og IT-udvikling. Det betyder, at du både får ansvaret for vores nuværende og fremtidige applikationer og samtidig er med til at lede 2 teams: Metering Solutions og Netkunder & Drift, som er lokaliseret i Virum, Haslev og Polen.  

I det daglige kan du fx forvente at:

  • stå for budget- og leverandørstyring
  • varetage nye applikationsløsninger
  • forankre nye initiativer i den daglige drift
  • lægge nye strategier for IT-udviklingen i samarbejde med den øvrige ledelse og forretning

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Hos os får du bl.a. fleksible arbejdstider, mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads, forsikringsordning, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang. Løn efter kvalifikationer.

Leder med SAP/MDM-erfaring
Der er mange indgange til stillingen som afdelingsleder. Du trives i rollen som den motiverende og behagelige leder, der i det ene øjeblik taler strategi og udvikling og det andet øjeblik afholder samtaler med personalegruppen.

Måske har du har arbejdet med applikationsdrift og vedligehold af SAP IS-U. Det kan også være, at du har erfaring med MDM-systemer og drift af andre typer af kritiske IT-systemer. Det vigtigste er, at du er interesseret i at arbejde med ledelse og systemudvikling i forsyningsbranchen.

Derfor ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med SAP IS-U og/eller MDM-systemer
  • har erfaring med personaleledelse
  • behersker engelsk i skrift og tale

Et Andel i bevægelse – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Kofod Schjerning på 20 11 63 63.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder