Jobbet "Afdelingschef til byggeteknisk ejendomsudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingschef til byggeteknisk ejendomsudvikling i ATP Ejendomme
Til forretningsenheden Property Management i indre København søger vi en rutineret projektchef til at drive store, komplekse byggeprojekter samt være afdelingschef for en mindre afdeling.
 
Har du stået i spidsen for store, komplekse byggerier?
Som afdelingschef, med ledelsesansvar for afdelingen Byggeteknisk ejendomsudvikling, bliver du en del af ledelsen i Property Management, med reference til direktøren for Property Management. Både din afdeling og din stilling er nyoprettet, så du får gode muligheder for selv at præge begge dele.
 
Dine primære opgaver omfatter blandt andet:

  • Personaleledelse af 2-4 projektchefer.
  • Projektledelse af store, komplekse byggeprojekter inden for både erhverv og bolig. Projekterne omfatter renovering af større ejendomme, komplekse ombygninger og nybyggeri.
  • Ansvar for anlægsøkonomi, tidsplanlægning, udbuds- og entrepriseform samt projektorganisering.
  • At bistå kollegaer i andre afdelinger med input og sparring i udviklingsprocesser f.eks. i forbindelse med ideoplæg og lokalplanprocesser, vurdering af bygge- og installationstekniske udviklingspotentialer, driftsoptimering og budgetoverslag.
  • At være bindeled i forhold til myndigheder, samarbejdspartnere, ATP Ejendommes afdelinger for ”Investering og Udvikling” og ”Drift”, lejere og andre interessenter i projektet.
  • Deltagelse i TDD-processen i forbindelse med større investeringer i ejendomme. 

For at blive en succes i stillingen, skal du have solid erfaring med projektledelse af store, komplekse byggeprojekter.
 
Har du mere end 10 års erfaring med store byggerier?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør, med mere end 10 års projektledelseserfaring fra byggebranchen. Har du været i både rådgiver- og entreprenørbranchen, dog med vægt på entreprenørbranchen, er det en fordel.
 
Du har en god fornemmelse for købmandskab og du sætter en ære i at opnå det optimale resultat inden for kombinationen af pris, tid og kvalitet. En væsentlig del af din opgave vil være at forhandle aftaler med rådgivere og entreprenører samt i det daglige at foretage fornuftige økonomiske dispositioner.
 
Vi lægger vægt på gode relationer til samarbejdspartnere, offentlige instanser og vores kunder (lejere), så det er en forudsætning, at du er god til at kommunikere og orienteret mod det løsningsorienterede, gode samarbejde, både internt og eksternt.
 
Derudover har du erfaring med personaleledelse og lyst til at inspirere og engagere selvkørende, erfarne medarbejdere.
 
Din arbejdsform er engageret, konstruktiv og imødekommende. Du er god til at holde hovedet koldt, når det går stærkt, og du tager ansvar for dine opgaver og dit team.
 
Vil du præge en organisation i forandring?
ATP Ejendomme er i en spændende udviklingsproces, hvor vi bl.a. har ændret strukturen for organisationen. Som afdelingschef for den nyoprettede afdeling Byggeteknisk ejendomsudvikling kan du være med til at sætte rammerne og præge udviklingen. Vores organisation er præget af åbenhed og ærlighed, og du vil få kompetente og ambitiøse medarbejdere og kollegaer omkring dig.
 
Du får hos os et job med både faglige og personlige udfordringer og med gode udviklingsmuligheder. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, pensionsordning og en attraktiv løn, der modsvarer vores krav og dine kompetencer.
 
=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest den 13. januar 2019 Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Direktør for Property Management Christian Hartmann på 5156 1059. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder