Jobbet "Afdelingschef til boligbyggeri Øst" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du stå i spidsen for Per Aarsleffs nye boligenhed? 

Evner du at bygge en ny enhed op, samtidig med at du sikrer fremdrift? 

Er du en stærk leder, kan du skabe relationer på en motiverende måde og få samarbejdet med alle interessenter til at fungere?  

Du bliver en nøgleperson i lederteamet 
Byggeri Øst er en specialiseret forretningsenhed i afdelingen Anlæg & Byggeri. Her udføres større byggeprojekter i Østdanmark - både i egenproduktion og som styringsentreprenør. 

Som afdelingschef for en nyoprettet enhed bliver du leder for Per Aarsleffs boligsektion. 

Du skal sikre en velfungerende og effektiv boligsektion. En sektion der løbende arbejder for at optimere og forbedre sig til glæde for hele sektionen Byggeri Øst. 

Du skal være med til at vinde de store opgaver og bliver en nøgleperson i arbejdet med at styre dem sikkert i mål.  

Som afdelingschef kommer du til at arbejde overordnet med projekterne, og du vil være med fra den indledende kontakt med potentielle kunder. Du vil være centrum for tilbud, præsentationer og kontraktforhandlinger, og du vil være dybt involveret i hele planlægningen. 

Stillingen:  
Overordnet set er du afdelingslederen, som får etableret det rigtige team, der skal være grobund for sektionens fremtidige vækst. Derudover er du personen, der udadtil har kontakterne til bygherren og som forstår at skabe den tillid, der skal være for at bygge dette marked op. 

Ydermere er dit ansvar bl.a. også at:

  • rekruttere et kommende stærkt boligteam, der kan vækste med enhedens mål 
  • sikre, at sektionen inden for en årrække er en markant aktør inden for boligbyggeri 
  • være en engageret fagekspert og handlekraftig problemknuser 
  • kunne spotte kommende boligbyggeri trends og hele tiden at være på forkant med udviklingen, herunder digitalt.  

Vi forventer, at: 
Du er synlig og leder af hjertet og brænder for at være med til at skabe noget nyt. Du trives i den dynamiske virkelighed, der kendetegner en forretningsenhed i vækst, og det at opdyrke og drifte et boligsegment er noget, der giver dig stor energi. 

Fremadrettet vil rollen derudover også udvikle sig til, at du trives med at være lederen i enheden, hvor der konstant vil være nye projekter i pipelinen, samtidig med at igangværende projekter styres sikkert i mål. 

Du er pragmatisk og løsningsorienteret og sikrer et højt informationsniveau, både til bygherrer, leverandører, samarbejdspartnere og internt i Byggeri Øst.  

Derudover er det oplagt at du har: 

  • en byggeteknisk uddannelse, gerne ingeniør eller lignende med erfaring som projektchef på større boligsager 
  • stor erfaring med personaleledelse, er struktureret og har en udadvendt og empatisk ledelsesstil 
  • et helhedssyn, der skaber værdi for din afdeling og for hele koncernen 
  • erfaring med at arbejde med vurdering og minimering af risikoer og at du udviser rettidig omhu 
  • en tilgang til mennesker, der er pragmatisk, og en løsningsorienteret indstilling til hverdagens udfordringer over for bygherre, leverandører, kolleger og andre interessenter  
  • lyst til eller gerne erfaring med ledelse af egenproduktion - også med store projekter. 

Aarsleff har stort fokus på arbejdsmiljøet og ønsker at være bedst i branchen, hvorfor du også skal bidrage til at skabe et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 

Det tilbyder vi  
Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, der har skabt grobund for en stærk byggerisektion. Der er løbende mødeaktiviteter med vidensdeling og selvfølgelig god mulighed for konkret sparring på problemstillinger.  

Derudover vil du hurtigt opdage, at du oplever:  

  • spændende muligheder i Danmarks førende entreprenørvirksomhed     
  • interessante og varierende arbejdsopgaver   
  • muligheder for at udvikle dine kompetencer   
  • et interessant og udfordrende job med masser af ansvar og frihedsgrader 
  • et firma, som er kendetegnet ved høj faglig kompetence og en engageret pionerånd 
  • en arbejdsplads, der benytter sig af de nyeste digitale værktøjer 
  • en dagligdag, hvor fokus er på værdifremmende arbejdsrutiner og processer. 

Sådan kommer du i betragtning til stillingen: 
Send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”Afdelingschef boliger - Per Aarsleff A/S” til vores eksterne rekrutteringspartner, Madesa Consulting via "Ansøg" linket her på siden. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 4010 4389.

Search & selection processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. De bedst kvalificerede ansøgere vil løbende blive kaldt til samtale, og processen afsluttes, og annoncen gøres inaktiv, når den rette kandidat er på plads og tilbydes ansættelse.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder