Jobbet "Afdelingschef for Arkitektur og Byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Motiveres du af muligheden for at udvikle de fysiske rammer i Lyngby-Taarbæk til fælles glæde og gavn for kommunens borgere? Vil du bidrage til realiseringen af kommunens strategiske udvikling? Og blive en del af et center, der har fokus på trivsel og samarbejde? Så søg stillingen som afdelingschef for Arkitektur og Byggeri i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommune søger en afdelingschef med reference til centerchefen for Center for Arealer og Ejendomme.

Som afdelingschef indgår du i centerets øverste ledelse, der, ud over centerchefen, består af seks afdelingschefer. Du får det direkte personaleansvar for ca. 20 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Ved din tiltrædelse justeres centerets organisering. Du bliver derfor en meget central person i etableringen og udviklingen af en ny afdeling.

Arkitektur og Byggeri har ansvar for den kommunale ejendomsportefølje, for så vidt angår vedligeholdelse, ombygninger og nybyggeri. Afdelingen skal sikre arkitektonisk kvalitet og funktionalitet i sin opgavevaretagelse. Afdelingen planlægger, afvikler og styrer kommunens årlige vedligeholdelsesportefølje og gennemfører bygningssyn, hvor der bl.a. fokuseres på bæredygtighedsfremmende løsninger. Center for Arealer og Ejendomme har fem faglige fyrtårne, og her får du som ny afdelingschef en væsentlig rolle i fire af dem.

Vi søger en kompetent afdelingschef, der leder tillidsbaseret med fokus på medarbejdernes trivsel – en chef, der er i stand til at indgå i et åbent, konstruktivt og udviklende samarbejde med ledere og medarbejdere i vores eget center såvel som i de andre centre i kommunen samt med kommunens borgere og brugere. Du skal som afdelingschef tilvejebringe sagligt og fagligt funderede politiske beslutningsgrundlag. Det er derfor væsentligt, at du kan navigere i en politisk styret organisation, samt at du kan oversætte og formidle komplekse problemstillinger på en enkel og klar måde.

Du kan læse en uddybende jobprofil og andre relevante dokumenter herunder.
Spørgsmål kan stilles til centerchef Lisbeth Røgind på tlf. 4597 3577 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255.

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2022.

Job- og personprofil
Notat om opgaver i CAE
Dagtilbudsanalyse 2020
CAE - årsaftale 2021
CAE - organistionsdiagram
Kompetenceprofil for ledere
Leder- og Medarbejdergrundlag

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.