Jobbet "Afdelingschef - Afløb og regnvand" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du har lyst til at arbejde i en stor miljøvirksomhed med 425 herlige kollegaer. Krüger er Danmarks førende leverandør af teknologier og løsninger inden for alle former for vandbehandling. Du lægger vægt på at arbejde i en virksomhed, som fokuserer på at fremme global bæredygtighed, og som laver alt fra rådgivning om klimaløsninger til store vandværker og renseanlæg i Danmark og i udlandet. I Krügers afløbsafdeling kan du se frem til at blive del af et super team fyldt med dedikerede miljø- og vandnørder – for os er ordet nørd mest af alt et kvalitetsstempel. Dit nye kontor ligger i Aarhus eller i Aalborg, og du vil have medarbejdere begge steder.

Afdelingen har godt fat i markedet. Den udvikling skal du føre videre, både ved at støtte dine medarbejdere fagligt, men også ved selv at være ude hos kunderne.

I Krüger arbejder ca. 60 medarbejdere på rådgivningsopgaver inden for afløbsteknik, regnvandshåndtering og klimatilpasning. Arbejdsopgaver og kompetencer spænder vidt inden for udvikling (også software), planlægning og projektering samt leverance af teknologier.

Som afdelingschef vil dit overordnede ansvar være:

  • Udarbejde strategier og sikre en bæredygtig forretning 
  • Salg til nye og nuværende offentlige og private kunder
  • Fastholde og udvikle afdelingens kompetencer
  • Sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Ansvarlig for budget- og økonomihåndtering
  • Samarbejde på tværs af faglighed og organisation

Din nye chef er vores administrerende direktør.

Erfaring med afløbsteknik og ledelse med lyst til at få måske endnu mere ansvar
Du er formodentlig uddannet som miljø- eller bygningsingeniør som i kombination med flere års praktisk erfaring med afløbsteknik, kvalificerer dig til stillingen. Du er i besiddelse af et stort drive og en strategisk forretningsforståelse, og du finder det naturligt at arbejde med salg og indlede samarbejde med nye kunder. Afløbsteknik er din faglige styrke, og du har oparbejdet et bredt netværk i Jylland. Du har flere års erfaring med spildevand og afløbsteknik på lederniveau. Du har erfaring fra entreprenør, rådgivende virksomhed, forsyningsselskab eller kommune.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder
  • Fokus på trivsel og rare, hjælpsomme kollegaer
  • Gode muligheder for at påvirke afdelingens udvikling
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø, hvor fagligheden er i højsædet
  • En del af en international virksomhed med stort fokus på bæredygtighed
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Ansøgning
Mærk din ansøgning ”Afdelingschef - Afløb” og send den senest den 6. august 2018 via "Ansøg" linket her på siden. Skriv gerne hvor du har set opslaget.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Administrerende Direktør Leif Bentsen på 3969 2222.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder