Jobbet "Afdelingen for Militære Cyberoperationer søger en teknisk analytiker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingen for Militære Cyberoperationer søger en dygtig teknisk analytiker, som kan bidrage til at skabe vidensgrundlaget og de indledende erfaringer for videreudviklingen af afdelingen, samt bidrage til at skabe operative resultater.

Har du erfaring med teknisk analyse og besidder skarpe analytiske evner? Kan du formulere dig godt både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk og kan du indgå aktivt og opsøgende i et analytisk og operativt samarbejde med kolleger med forskellige fagligheder på tværs af FE, CFCS, nationale og internationale samarbejdspartnere?

Som teknisk analytiker er det en stor fordel, hvis du selvstændigt er i stand til at opsøge og løse opgaver uden at de nødvendigvis er fast defineret. Opgaven stiller desuden store krav til analytisk kreativitet, nysgerrighed, og at du evner nytænkning af opgaveløsningen.

Du kommer til at indgå i et nyoprettet team, hvor du vil få mulighed for at sætte præg på egne opgaver. Vi har en uformel tone og giver plads til, at du kan bringe dine faglige kompetencer i spil. Du vil ofte indgå i tværfaglige samarbejder, hvor du aktivt skal søge faglig sparring og koordinere arbejdsopgaver på tværs af tjenesten. I løbet af 2022 ansættes flere kollegaer til teamet, som skal understøtte udviklingen af teamet og dets opgaveløsning.

Dine opgaver
Som teknisk analytiker skal du bidrage til at gennemføre analyser og skabe videns- og erfaringsgrundlaget til, hvordan FE kan udvikle afdelingen for militære cyberoperationer. Som en del af stillingen skal du også deltage aktivt i operativt samarbejde med øvrige dele af FE. Det er vigtigt, at du proaktivt og selvstændigt kan bidrage til udvikling og fremdrift af operationer.

Derudover kan dine arbejdsopgaver indebære:

  • Analyse og prioritering af store og komplekse mængder teknisk information.
  • Systematisk vidensopsamling om trusler i cyberspace, herunder avancerede hackergrupper, deres TTP’er, kampagner, kommando- og kontrolinfrastruktur mv.

Særligt i forbindelse med udvikling af afdelingen er det vigtigt, at du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

Du og din baggrund er vigtig
Som teknisk analytiker er det ikke afgørende, hvilken formel uddannelse du har, men du kan f.eks. have en IT/teknisk/naturvidenskabelig baggrund. Du har en profil inden for teknisk analyse samt kendskab til og interesse for cybersikkerhed og trusler i cyberspace. Det er en fordel, hvis du har kendskab til efterretningsarbejde.

Vi lægger stor vægt på dine personlige evner og tilgang til opgaveløsningen. Som person er du opsøgende og nysgerrig og parat til at drive arbejdet frem på vanskelige og til tider ukendte områder. Samtidig skal du have lysten og evnen til selvstændigt at tilegne dig ny viden og færdigheder samt få energi af at fordybe og specialisere dig. Du er skarp analytisk og har en struktureret og metodisk tilgang til opgaveløsning, der kræver samarbejde på tværs af flere fagligheder og på tværs af FE og CFCS. Gode samarbejdsevner er derfor vigtige.

Det er en fordel, at du har kendskab til mere end ét af følgende områder:

  • APT-gruppers Tactics, Tools and Procedures (TTP)
  • IP-kommunikation, internetprotokoller mv.
  • Anvendelse af f.eks. Tcpdump / wireshark
  • Scripting og analytisk arbejde med data i Python, SQL eller lign.
  • Kvantitativ dataanalyse
  • Linux / unix operativsystemer
  • SIEM-systemer
  • Værktøjer til loganalyse, f.eks. Kibana eller Splunk

Vi tilbyder
Et spændende job hvor du vil få indflydelse på udviklingen af afdelingen for militære cyberoperationer og bidrage til konkrete operative effekter. Du vil få en unik mulighed for at kombinere analyse med direkte involvering i den operative indsats.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Du vil blive ansat som enten fuldmægtig eller konsulent, alt efter din erfaring og dine kvalifikationer, og du vil blive aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.
Afhængig af kvalifikationer og kompetencer vil der være mulighed for at forhandle tillæg i
overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvars Efterretningstjeneste er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Sandagergård, Dragør.

Sådan søger du stillingen
Ansøgning skal være fremme senest den 21. juni 2022. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi håber på ansættelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder