Jobbet "Administrende direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Billund Vand & Energi A/S er en forsyningsvirksomhed dannet i 2010, som sikrer drikkevands- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet til borgere og virksomheder i Billund Kommune.

Vi arbejder konstant på at blive mere effektive, sikre billig og miljørigtig forsyning til vores kunder og på at være en attraktiv arbejdsplads. Det lykkes vi med; både på vores driftsresultater, vores teknologiske udvikling og i forhold til vores arbejdsmiljøklima. I 2017 blev Billund Vand & Energi Danmarks bedste mindre arbejdsplads og Danmarks bedste offentlige arbejdsplads samt EU’s 10. bedste arbejdsplads. I 2020 blev det til en meget flot 3. plads i en ny undersøgelse af medarbejdertilfredsheden.

Billund Vand & Energi er kort sagt en sund og velledet virksomhed, der på en platform af sikker, effektiv og kompetent drift har overskud i form af flere slags ressourcer til at fokusere på fremtiden og sikre, at Billund Vand & Energi også i fremtiden bliver ”på toppen”.

En sådan situation forpligter. Billund Vand & Energis potentiale skal fortsat realiseres til gavn for Billund Kommune og dens borgere, og det kræver, at de løbende udfordringer håndteres og at Billund Vand & Energi – og dens adm. direktør – har fremblik og kontinuerligt sikrer, at Billund Vand & Energi ikke ”hviler på laurbærrene”.

Billund Vand & Energi søger nu en stærk samarbejdsorienteret og ledelseskompetent administrerende direktør, der kan fastholde vores fokus på miljø, trivsel og teknologisk udvikling på basis af en sikker og velkonsolideret drift. Hvis du allerede har dokumenteret, at du kan lede og skabe resultater ud af samarbejde i forsyningssektoren, hvor forretningsmæssige, samfundsmæssige og politiske logikker og interesser mødes og respekteres, kan du være gjort af det stof, den nye direktør skal have.

Du skal i tæt samarbejde med bestyrelsen, den nærmeste ledelse, medarbejdere og sam-arbejdspartnere eksekvere Billund Vand & Energis langsigtede mål og udøve ledelse i balance med følgende fem must win-battles:

  • Bæredygtighed
  • Digitalisering
  • Effektivitet
  • Organisationsdesign
  • Partnerskaber

Du skal være det fremmeste eksempel på en professionel ledelseskultur, hvor ansvarstagen, engagement, ordentlighed og dyb respekt for kunden og samarbejdspartnere er vores fælles værdier.

Billund Vand & Energi tilbyder en attraktiv stilling, hvor der er vilje og opbakning blandt 34 kompetente medarbejdere og ledere, bestyrelse og Billund Kommunes borgere til at bevare og videreudvikle selskabet, som en forsyningsvirksomhed, der både er usædvanlig veldrevet på kerneforretningen, har et særdeles attraktivt samarbejdsmiljø og er i front inden for nye og omkostningseffektive løsninger på klima- og energiområdet.

Helt overordnet forventer vi, at den kommende direktør er en stærkt kompetent leder, der har bevist sine evner. Måske allerede som direktør, måske som chef – det er ikke afgørende.

Vi forventer, at den kommende direktør har en bred erfaring, der optimalt indeholder:

  • Teknisk grunduddannelse som ingeniør eller lign., gerne med supplerende ledelsesmæssig uddannelse o.a. relevante uddannelser,
  • Erfaring med ledelse i en forsyningsvirksomhed, 
  • Økonomi- og forretningsforståelse,
  • Opbygget og vedligeholdt samarbejder med kunder, leverandører, partnere og kolleger,
  • Demonstreret evnen til at drive (dele af) en forsyningsvirksomhed, ligesom vedkommende har erfaring med optimering af økonomi, organisation og arbejdsprocesser,
  • Gode analytiske evner,
  • Gode sproglige kompetencer inden for både mundtligt og skriftligt dansk (og gerne engelsk).

Hertil kommer to typer af erfaring, som det vil være en fordel at have:

  • Erfaring fra både privat og offentlig sektor – og som minimum forventes det, at man har indsigt nok til at kunne begå sig i begge sektorer,
  • Erfaring med direkte samspil med en bestyrelse.

Den ideelle direktørkandidat forventes først og fremmest at være karakteriseret ved et værdisæt, der matcher Billund Vand & Energi A/S’ værdier, og at være mere orienteret mod leadership end management – blandt andet ved anvendelse af værdibaseret ledelse og dialog som en naturlig del af ledelsesstilen.

Læs mere om Billund Vand & Energi, stillingen som administrerende direktør og ansøgningsprocessen i det uddybende notat her

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via "Ansøg" knappen (referencenummer: DK-08362). Ansøgningsfrist udløber den 11. august 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om virksomheden
Billund Vand & Energi A/S er en forsyningsvirksomhed dannet i 2010, som sikrer drikkevands- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet til borgere og virksomheder i Billund Kommune. Vi producerer også miljøvenlig strøm og varme på vores internationalt anerkendte biogasanlæg. Vi tænker forsyningssikkerhed og naturen ind i alt, hvad vi gør og vi driver vores virksomhed på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne og til gavn for hele Billund Kommune.