Administrativ koordinator med IT-tovholder funktion
Som administrativ koordinator har du et stort ansvar for både tal, data og IT. Du er et centralt bindeled i Danmarks medlemsdemokratiske drikkevandsforening, hvis formål er at sikre godt vand til forbrugerne og sætte aftryk på den grønne omstilling.
Rent drikkevand er et privilegium, og det er af afgørende betydning, at landets vandværker har de bedste forudsætninger for kontinuerligt at fremme den grønne omstilling og derved sikre de gode løsninger for at bevare vores rene drikkevand.
Hver dag er dét vores hovedfokus som brancheorganisationen for vores medlemmer, der tæller mere end 1.700 vandværker og mere end 300 virksomheder i Danmark. Nu har du mulighed for at blive en del af holdet som vores nye administrative koordinator.
Din rolle er betydningsfuld, og du vil gennem analyser og god økonomiadministration understøtte vores medlemmer i denne vigtige dagsorden. Du sørger for, at tal, data og IT understøtter de datadrevne, innovative og digitale løsninger både hos medlemmerne og generelt i organisationen Danske Vandværker, ligesom du også bidrager med information til ledergruppens og bestyrelsens arbejde. Jobbet som administrativ koordinator er derfor en spændende, central stilling, som har sit afsæt i administration, økonomi og analyser og samtidig balancerer mellem kontinuerlige driftsopgaver og udviklende nye opgaveløsninger.
Danske Vandværker er en lille organisation på ca. 20 kompetente ansatte med et miljø, der præges af høj faglig viden, indsigt og nysgerrighed samt stor lyst og vilje til at hjælpe hinanden og vidensdele.
Vi søger en kollega, der kan tage et selvstændigt ansvar og med god analysekraft tager fat på opgaverne og også finder det naturligt at understøtte hele organisationen med IT-hjælp ved at være bindeled til vores eksterne IT-leverandør.
Læs mere om Danske Vandværker og stillingen som administrativ koordinator i job- og personprofilen her.
Kontakt gerne økonomichef Michael Hovmand på tlf. 5613 0337 eller chefkonsulent i Genitor Mia Hvilshøj på tlf. 2245 1576 for at høre mere.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. juni 2022 kl. 10.00.
Forventet tiltrædelse er den 1. august 2022.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.