Jobbet "Administrativ Assistent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger med tiltrædelse hurtigst muligt en barselsvikar til et job som administrativ assistent i enheden Plan og Udvikling (PD). Enheden deltager i de tidlige overvejelser om projekter, udarbejder udredninger og beslutningsgrundlag for projekternes økonomi, tekniske løsninger, indvirkning på byområder, samt varetager trafikfaglige opgaver.   

Som administrativ assistent bliver du enhedens ”blæksprutte”, og du vil få ansvaret for at supportere primært enhedschefen, men også enhedens øvrige ca 12 ansatte med en lang række både administrative og akademiske opgaver, sagsbehanding etc.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andre: 

  • Kalenderstyring og mødeforberedelse
  • Referattagning
  • Bistå ved forberedelse af arrangementer og rejser
  • Sagsbehandling i samarbejde med øvrige medarbejdere
  • Powerpoint præsentationer
  • Input til månedsrapporter
  • Bidrage med input til analyser, dokumenter, kommunikation mv. , særligt vedrørende byplanlægning
  • Udarbejdelse af månedsrapporter
  • Holde styr på PD’s mailarkiv
  • Elektronisk arkivering og dokumentstyring
  • Assistere PD’s medarbejdere med dokumentsøgninger
  • Oversættelser dansk/engelsk
  • Koordinering med tværgående sekretærgruppe

Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø og får kolleger med både samfundsvidenskabelig og ingeniørmæssig baggrund.

Faglige egenskaber

  • Du har en relevant faglig uddannelse - f.eks. er du nyuddannet akademiker
  • Du har gode engelskkundskaber
  • Superbruger af MS Office
  • Du er god til at styre elektronisk arkivering og dokumenthåndtering
  • Du skal være blæksprutte ved arrangementer og møder så tingene lykkes.
  • Du kan varetage koordineringsopgaver og faglig opgaver på egen hånd
  • Kendskab til bygge- anlægsbranchen er en fordel, men ikke noget krav

Personlige egenskaber

  • Du skal synes at det er sjovt at få tingene til at lykkes
  • Du er kvalitetsorienteret, systematisk og struktureret
  • Du kommunikerer godt på alle niveauer og er udadvendt og serviceorienteret
  • Du er god til at have mange bolde i luften - også når der er travlt
  • Du er god til at koordinere og prioritere

Vi tilbyder
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.  Der er tale om et barselsvikariat, og ansættelsesperioden vil vare til og med februar 2019.

For yderligere information om jobbet kontakt chef for Plan og Udvikling Nina Kampmann på 3311 1700

Ansøgningsfrist 4. april 2018.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder