Jobbet "Adm. direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Adm. direktør. Handlingsorienteret praktiker med teknisk indsigt og forståelse

Max Fodgaard A/S er Danmarks førende leverandør af kraner, taljer og løfteudstyr samt eksplosionsbeskyttet elektrisk udstyr. Et firma i god udvikling samtidig med at virksomheden har en sund økonomisk platform, hvor årets resultat i 2017 bliver på lige over 10 mio. kr.

I selskabets videre udvikling ønsker firmaet en yderligere fokusering specielt på de tekniske løsninger inden for kranleverancerne til industrien, og derfor er der igangsat et generationsskifte på direktørposten. Max Fodgaard har omkring 60 ansatte fordelt på lokationerne i Hvidovre, Skanderborg og Lindøværftet på Fyn.

Konsulenthuset heckmann søger på vegne af Max Fodgaard en stærk teknisk og kommerciel adm. direktør, der kan fortsætte med at udvikle den spændende rejse, der er igangsat. Du skal have den holistiske forståelse for, hvordan en virksomhed drives, og hvor der skabes værdi. Du skal kunne lede en ledergruppe på 8 mand, der er fagligt dygtige og med lang anciennitet, og du skal selv kunne bidrage med udvikling af de tekniske leverancer og projektstyringen. Du får reference til bestyrelsesformanden.

Du har bl.a. ansvar for:

  • Daglig ledelse af selskabet, jf. selskabslovens regler, herunder ansvarlig for fuldt forretningskredsløb med salg, produktion, udvikling og ansatte
  • Drive en dialogbaseret ledelse og selv være både en aktiv træner og spiller
  • Fastholdelse af agenturer og videreudvikle det gode leverandørsamarbejde
  • Udarbejdelse af en samlet strategi for de kommende år herunder for produktmix, markedsføring og vækstpotentialer
  • Fastholdelse af det gode økonomiske resultat
  • Udvikling og styrkelse af kranafdelingen
  • Videreudvikle af serviceafdelingen med udekørende montører og derigennem skabe effektive forretningsprocesser og minimere spildtid
  • Styrkelse af salgsafdelinger gennem markedsføring og mersalgsmuligheder
  • ISO-certificering i 2018/2019

Handlingsorienteret praktiker
Du er handlingsorienteret i din måde at agere på og har fokus på at skabe resultater. Dine løsninger og den vare, du leverer, bærer præg af grundighed.Din udadvendte profil sikrer både et godt samarbejde med den øvrige organisation og engagement i din ledergruppe. Du trives med at have ”hands on” og være en aktiv, udførende del af organisationen, samtidig med at du uddelegerer ansvar for opgavernes udførelse.

Vi forestiller os, at din baggrund ser således ud:

  • Teknisk- eller ingeniørmæssigbaggrund som er styrket med en HD 
  • Det er vigtigt, at du har ledelses-, tekniske- og kommercielle kompetencer
  • Strategisk tænkende da den adm. direktør skal være den drivende kraft på strategien
  • Erfaring med kranløsninger eller minimum forstå i dybden den tekniske leverance og hvordan projekterne sammensættes
  • Erfaring med projektledelse og herigennem styrke vores kranafdeling i forhandlinger med underleverandører på stålarbejdet til kranløsninger
  • Du besidder stærke kommunikative evner - såvel i tale som på skrift på dansk og engelsk
  • Prioritering, fokusering, indblik og overblik er naturligt i din tilgang til opgaven
  • Du er initiativrig, nytænkende og god til at effektuere
  • Du arbejder selvstændigt og er struktureret og vil have orden i det, du er ansvarlig for

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af en værdibaseret virksomhed, hvor der arbejdes fokuseret med såvel forretningsudvikling som med medarbejdertrivslen
  • Et job med stor indflydelse på både rammer og indhold i hverdagen
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder i en professionel kundevendt virksomhed hvor konkurrencekravene og udfordringerne vokser for hver dag
  • En konkurrencedygtig lønpakke, der afspejler din erfaring og baggrund

Ansøgning
Konsulenthuset heckmann gennemfører rekrutteringsprocessen. Send dit CV og ansøgning mærket ”Adm. direktør” via "Ansøg". Samtaler afholdes løbende. Det har betydning, at du kan dokumentere dine succeser fra lign. stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Vibeke Heckmann på mobil 2325 2660.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder