Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Adjunkt/lektor til Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet  

Har du interesse for militærstrategi og sikkerhedspolitik? Har du lyst til at være med til at forme fremtidens danske militære ledere? Kan du lide at forske i praksisnære problemstillinger og formidle din viden bredt? Så er stillingen som adjunkt / lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet noget for dig. 

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Om os
Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet er Forsvarets militærstrategiske forsknings- og uddannelsesinstitution. Vi er en integreret del af officersuddannelserne, hvor vi underviser i strategi og sikkerhedspolitik. 

Vi er 18 engagerede medarbejdere, hvor den ene halvdel har en civil baggrund og den anden halvdel en militær. Vi bestræber os på at kombinere akademiske metoder med militær faglighed i den forskning og undervisning vi bedriver. 

Vi har tre hovedopgaver: Vi bedriver uafhængig forskning på et højt akademisk niveau og publicerer vores resultater internationalt. Vi underviser de studerende ved Forsvarets officersuddannelser i strategi og sikkerhedspolitik fra diplom- til masterniveau. Endelig formidler vi vores viden til andre myndigheder eller via medierne til et bredere publikum.

Om stillingen
Som adjunkt/lektor ved Institut for Strategi kan du forvente at skulle dele din tid mellem forskning og undervisning på de forskellige officersuddannelser. 

Som civil ansat skal du være indforstået med, at din research og empiriindhentning kan foregå i internationale operationer og ved nationale såvel som internationale militære myndigheder. 

Du vil periodevis være modulansvarlig for enkelte dele af Forsvarsakademiets diplom- og masteruddannelse samt være koordinerende for instituttets vejledningsopgaver for de studerende på Forsvarsakademiets masteruddannelse. 

Du vil også på ad hoc basis skulle deltage i arbejdsgrupper som fagperson eller rådgiver både indenfor og underfor Forsvarsakademiet. Du skal præsentere instituttet ud af til via foredrag, debatarrangementer eller som ekspert i medierne. 

Om dig
Du har en Ph.d. inden for det samfundsvidenskabelige område eller et andet relevant fagområde og kan dokumentere erfaring med forskning og publicering af uafhængige forskningsresultater på internationalt anerkendt niveau. Det er en fordel, men ikke noget krav, at du tidligere har beskæftiget dig med militærstrategi eller Danmarks internationale engagement. Dokumenteret erfaring med udarbejdelsen af skriftlige analyser, anbefalinger eller rapporter til militære og/eller politiske beslutningstagere vil ligeledes være en fordel. 

Vi forventer, at du bidrager aktivt til instituttets vidensproduktion og at du har lyst til at gå i dialog med dine kolleger og med det praksisfelt, der er genstand for vores forskning. 

Du skal have lyst til at undervise og videreudvikle morgendagens militære ledere, have gode pædagogiske evner og gerne erfaring med undervisning på masterniveau. 

Generelt lægger vi vægt på fleksibilitet, selvdisciplin, initiativrighed og humor. 

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Som adjunkt/lektor ved Forsvarsakademiet, vil du desuden blive omfattet af det til enhver tid gælden cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt og civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet.
Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landet grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen som adjunkt/lektor kan du kontakte institutchef Anja Dalgaard-Nielsen på telefon 2530 5366 eller mail: andn@fak.dk.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Malene Nørgaard Abel på telefon 7281 9142.

Ansøgningsfristen er 24. marts 2017. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 13. Tiltrædelse den 1. maj eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København Ø
keyboard_arrow_up
Startdato
06. marts 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
24. marts 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse