Jobbet "Adjunkt/lektor inden for kemi og bioteknologi søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Adjunkt/lektor inden for kemi og bioteknologi søges til Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1004077

Har du flere års relevant erhvervserfaring inden for det kemiske, procestekniske eller fødevareteknologiske område? Har du lyst til at videregive din viden til unge talentfulde studerende? Vil du være med til at uddanne fremtidens ingeniører?

Så er stillingen som adjunkt/lektor ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet muligvis noget for dig.

Afdelingen for Kemi og Bioteknologi varetager tre diplomingeniøruddannelser inden for Kemi, Bioteknologi samt en nyoprettet linje med Kemi- og Fødevareteknologi. Med en voksende studenterbestand og nye fagområder søger vi en adjunkt/lektor, som med solid erhvervserfaring og kompetencer inden for området kan bidrage aktivt til undervisningen og det stærke faglige miljø.

Som adjunkt/lektor kommer du til at tage del i holdundervisning, gruppevejledning, laboratoriearbejde, administrative opgaver samt udviklingsopgaver. Sidstnævnte, hvor der er mulighed for at bidrage fagligt til kemi-, fødevare- og procestekniske udviklingsprojekter, samt udvikling af vores nye proceshal.

Vi har et meget højt fokus på pædagogik, didaktik og metodik, hvorfor du også vil blive involveret i udvikling af nye og videreudvikling af eksisterende fagmoduler og laboratorieøvelser. Vi funderer så vidt muligt undervisningen i erhvervsnære problemstillinger eller cases for at sikre en relevant og praksisnær undervisning. Du vil således også have god mulighed for at deltage i samarbejdsprojekter med erhvervslivet. Det er et krav for ansættelse på Ingeniørhøjskolen, at du har længere erhvervserfaring, og du kan derfor se frem til at blive en del af et erfarent og dygtigt team, hvor du kan bringe din viden og kompetencer i spil.

Hvis du finder ovenstående interessant, kan vi tilbyde dig et spændende og meningsfyldt arbejde med en bred kontaktflade til såvel studerende som virksomheder. Du vil få et dynamisk job med frihed under ansvar og gode muligheder for at planlægge din egen hverdag. Fra første dag vil du blive tilknyttet en erfaren kollega, som vil støtte dig i opstarten, og du vil desuden blive uddannet i anvendelsen af pædagogiske og didaktiske værktøjer, der giver dig det bedst mulige undervisningsmæssige fundament.

Din profil

  • Du er Cand. Polyt. inden for kemi, procesteknik, fødevareteknologi eller lignende. Alternativt er du Cand. Scient med ingeniørrelevant erhvervserfaring inden for nævnte områder.
  • Du har minimum flere års erhvervserfaring.
  • Du har muligvis erfaring med formidling, men det vigtigste er, at du er fagligt engageret, brænder for at udvikle ingeniørfaget og arbejde sammen med unge mennesker.
  • Du har lyst til at deltage i faglige såvel som pædagogiske udviklingsprojekter.
  • Du er struktureret, har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde på tværs af fagområder.

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse. Et ansættelsesudvalg bestående af bl.a. direktør, uddannelsesansvarlig og udviklingschef behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler.
Stillingen forventes besat 1. december 2018 eller snarest derefter.

Ansættelsessted
Du ansættes på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Arbejdssted er Hangøvej 2, 8200 Aarhus N.

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til gruppeleder Jacob Arnbjerg (Tlf: 22508814 email: ja@ase.au.dk) eller udviklingschef Stefan Borre-Gude (Tlf: 3094 8642 email: stbg@ase.au.dk).

Formalia Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 09.10.2018 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder