Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Adjunkt/lektor" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Professionshøjskolen Absalon søger adjunkt/lektor til diplomingeniør-uddannelsen i biotekteknologi

Professionshøjskolen Absalon har etableret en ny diplomingeniøruddannelse i bioteknologi i Kalundborg og derfor søger vi kollegaer, der har pionérånd og vil være med til at skabe den bedste biotek-uddannelse. Du bliver en del af et engagerende fagligt miljø tæt på Danmarks biotekbranche, ligesom du skal samarbejde med vores første hold af studerende om at skabe et stærkt socialt studiemiljø på et nyt uddannelsessted. Den nye uddannelse i bioteknologi er blevet til i tæt samspil med aftagerfeltet i Kalundborg, og dette samspil påvirker de studerende, der både i projekter, enkeltfag og praktik vil komme tæt ind på de omkringliggende biotek-virksomheder. Dette samspil vil være af stor betydning for ikke mindst din undervisning og dine relationer, men også de studerendes fremtidsperspektiver.

Som en vigtig rollemodel for de studerende, forventer vi, at du kan leve dig ind i vores målsætninger, om at have de studerende i centrum, skabe engagerende undervisning og levende campusmiljøer.

Om jobbet
Primære opgaver for stillingerne:

  • Udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på diplomingeniøruddannelsen både teoretisk, laboratorie- og projektbaseret.
  • Udfylde rollen som projekt- og procesvejleder for studerende.
  • Indgå i udviklings- og forskningsprojekter til understøttelse af uddannelsen samt opbygning af det faglige miljø.
  • Deltage i etablering af underviserteams og opbygning af undervisningsmiljø.

Sekundære opgaver for stillingerne:

  • Løsning af ad hoc opgaver og studenterrelaterede aktiviteter.
  • Etablering af netværk i biotekmiljøet både lokalt og regionalt.
  • Udvikling af efter- og videreuddannelsesaktiviteter i samspil med aftagerfeltet.

Kvalifikationer
Vi søger to lektorer/adjunkter som kan imødekomme ét eller flere af nedenstående:

  • Undervise i teknisk kemi på bachelorniveau på dansk og engelsk.
  • Undervise i kemiske enhedsoperationer på bachelorniveau på dansk og engelsk.
  • Undervise i bioteknologisk produktion (projektbaseret) på bachelorniveau på dansk og engelsk.
  • Undervise i almen og organisk kemi på bachelorniveau på dansk og engelsk.

Gerne suppleret med erfaring inden for downstream processing eller QA/QC-arbejde.

Vi søger en medarbejder, som har:

  • Relevant uddannelse på kandidatniveau gerne suppleret med en Ph.d.
  • Erhvervserfaring inden for ingeniørfaget og gerne bioteknologisk produktion
  • Engelsk i skrift og tale
  • Erfaring med undervisning og ingeniøruddannelser er en fordel
  • Evner at samarbejde, være løsningsorienteret og indgå i projekter

Alt efter dine kvalifikationer, vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.

På Absalon ser vi adjunkturet som en uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalonslektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her.

Ansættelsen sker med flere og varierende ansættelsessteder. Derudover vil der være tjenstlig kørsel til uddannelsesstederne i arbejdstiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn. Fuldtidsstilling eller andet efter aftale.

Arbejdssted
Ansættelsen sker med flere og varierende ansættelsessteder. Derudover vil der være tjenstlig kørsel til uddannelsesstederne i arbejdstiden.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte centerchef Dorthe Kjær Pedersen tlf. 7248 1432 eller uddannelsesleder Kathrine Bisgaard Christensen tlf. 7248 1497 for yderligere information.

Ansøgningsfrist m.v.
Ansøgning og relevante bilag sendes via Absalons rekrutteringssystem her eller ved at klikke på "Ansøg" på denne side senest den 20. februar 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 6. og 13. marts 2018.

Stillingerne ønskes besat senest 1. maj 2018 og gerne før.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om os på www.pha.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder