Gå til hovedindhold
Jobbet "Adjunkter/lektorer til Bygningskonstruktøruddannelsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Adjunkter/lektorer til Bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro, Horsens og Aarhus
VIA Byggeri søger nye medarbejdere med viden og kompetencer inden for projektering og udførelse af byggeri og specifikt områderne:  Tekniske installationer, energiberegninger, alternativ energi og energioptimering, statiske beregninger, herunder gerne toning/specialisering inden for træ (CLT) samt byggeledelse. 

Samlet søges ca. 5½ fuldtidsstilling, den præcise ugentlige arbejdstid vil blive aftalt i forbindelse med ansættelsen – læs om de individuelle profiler i nedenstående.  

Vi forventer 
at du motiveres af at undervise i et tværfagligt læringsmiljø, hvor du er med til at uddanne de studerende med særligt fokus på formidling af fagrelevante problemstillinger og inddragelse af seneste udviklingsviden, som du igennem adjunktforløb eller lektoransættelse selv bidrager med. 

Undervisningen er organiseret i tværfaglige teams, og vi forventer, at du på en positiv og konstruktiv måde kan indgå både fagligt og socialt i dette arbejde. 

Uddannelsen til Bygningskonstruktør udbydes i Region Midt i byerne Holstebro, Horsens og Aarhus. Uddannelsen udbydes på dansk i Holstebro, og på dansk og engelsk i Horsens og Aarhus. Det vil være en fordel at kunne begå sig godt på begge sprog. Samtidig skal du have lyst til at undervise og vejlede i et udviklingsorienteret internationalt miljø, hvor fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleord. 

Det er et krav, at du har en relevant videregående uddannelse som ingeniør, gerne på kandidatniveau (Civil ingeniør, Cand. Scient. eller lign). Du har som udgangspunkt en solid flere årig erfaring fra branchen fx som rådgiver, fra tegnestue, entreprenør eller tilsvarende alternativt kommer du fra andre hjørner af uddannelsesverdenen. 

Vi tilbyder 
Ansættelse i en stillingsstruktur, der understøtter et betalt adjunktforløb, hvor personlig og faglig udvikling går hånd i hånd med VIA’s strategi om at sætte aftryk på verden og byggebranchens udvikling. 

Bygningskonstruktøruddannelsen er Danmarks største byggeuddannelse, og i VIA Byggeri er der et fortsat stigende aktivitetsniveau. En stor del af vores undervisning foregår med en teambaseret og projektorienteret arbejdsform i en organisation, hvor engagement og ansvarsbevidsthed sammen med faglig udvikling og et godt socialt netværk er centralt. 

1 stilling i Holstebro  
Vi søger en profil med ingeniørbaggrund, som har praktisk erfaring med byggeledelse, gerne fra små og store byggepladser. Hvis du også har et godt kendskab til de It-værktøjer, som anvendes i byggesektoren fx BIM og Revit vil det være en fordel. Samtidig forventes et solidt kendskab til statik og tekniske installationer samt de tilhørende it-værktøjer.  

Du har nogle års erfaring i branchen og er nu klar til at undervise fremtidens bygningskonstruktører og byggeteknikere.

1 stilling i Horsens
Vi søger en profil med ingeniørbaggrund, som har praktisk erfaring med tekniske installationer, energiberegninger, alternativ energi og energioptimering og gerne statiske beregninger. 

Vi forventer, at du er i stand til at undervise i et tværfagligt læringsmiljø, hvor du skal være med til at uddanne de studerende med særligt fokus på formidling af fagrelevante problemstillinger.  

4 stillinger i Aarhus  
Vi søger fire profiler med ingeniørbaggrund, som har praktisk erfaring med tekniske installationer, energiberegninger, alternativ energi og energioptimering samt statiske beregninger. 

Vi forventer, at du er i stand til at undervise i et tværfagligt læringsmiljø, hvor du skal være med til at uddanne de studerende med særligt fokus på formidling af fagrelevante problemstillinger. 

Fælles for alle profiler  
Undervisningen foregår i et projektorienteret læringsmiljø og vi er organiseret i tværfaglige selvstyrende teams omkring hvert semestertrin samt i faggrupper for at sikre progression i fagene. Vi forventer, at du kan indgå fagligt og socialt i disse selvstyrende teams, og det er derfor vigtigt, at du ud over de faglige kompetencer også er samarbejdsorienteret med gode sociale kompetencer. Ud over dine stærke faglige byggetekniske kompetencer er du en stærk og inspirerende formidler, som kan lide at være i fokus. Du skal indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger som typisk har en baggrund som konstruktør, ingeniør eller arkitekt – og alle med en god praktisk erfaring. 

Formalia 
VIA skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til faglige og personlige kompetencer.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link https://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.  

Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag.  Ansættelserne er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1065 af 4. juli 2016 og Bekendtgørelse om lektorkvalificering mv. nr. 1227 af 23. oktober 2018. 

Se bekendtgørelsen om stillingsstruktur her og lektorkvalificeringsbekendtgørelsen her.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseslederne: 

Holstebro: Steffen Bjerregaard på tlf: 8755 4104 eller mail:  SBHO@via.dk , Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro.

Aarhus: Holger Mouritzen på tlf: 8755 4055 eller mail: HOM@VIA.DK , Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C.

Horsens: Bo Sørensen på tlf: 8755 4251 eller mail: BOS@VIA.DK , Chr. M. Østergaardsvej 4, 8700 Horsens.

Send din ansøgning med relevante bilag via vores online rekrutteringssystem. Du bedes venligst tydeliggøre øverst i din ansøgning, hvorvidt det er en stilling i Holstebro, Horsens eller Aarhus du søger. Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 21 juni kl.12.  Bemærk at stillingen ønskes besat pr. 1. august eller hurtigst muligt herefter. 

Ansættelsessamtale   
Der afholdes ansættelsessamtaler i Aarhus den 25. juni, 28. juni samt 5. juli.   

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.