Gå til hovedindhold
Jobbet "Account Manager med teknisk erfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du en teknisk baggrund, kan du skabe resultater og brænder du for salg? Så bliv en del af vores team!

Siemens Building Technologies er i vækst, og vi søger derfor en stabil, energisk og engageret salgskonsulent, der kan være med til at styrke os yderligere. Du vil blive en del af et velfungerende team på 5 personer, som står sammen om salgsindsatsen i samarbejde med vores tekniske salgssupportere og kolleger i resten af Siemens.

I vores Control Products & Systems (CPS) afdeling vil du blive ansvarlig for salg af vores  HVAC-produkter til installatører, OEM-markedet samt udvalgte nøglekunder i hele landet. Det er derfor vigtigt, at du har et hunter-gen og kan både udbygge og vedligeholde kunderelationer på alle niveauer og sælge til eksisterende såvel som nye kunder. Du skal derfor være velformuleret på både dansk og engelsk og kunne arbejde selvstændigt og struktureret.

Vi kan tilbyde dig muligheden for at gøre brug af din tekniske salgserfaring til at opnå resultater i en travl hverdag. Har du et klart mål om at gøre karriere inden for salg, får du muligheden hos os. Du vil få en hverdag præget af forskellige udfordringer, hvor du med brug af din passion for at sælge samt din empatiske og positive personlighed kan skabe dig en karriere i en stor, international virksomhed. 

Hvordan kvalificerer jeg mig til stillingen?

  • Du er maskinmester, elektriker, VVS-installatør/tekniker eller lignende, gerne med erfaring fra varme-, ventilations-, køle-, eller grossist/branchen
  • Du har teknisk salgserfaring inden for HVAC og brænder for at udvikle salget af HVAC komponenter og løsninger til installatør og OEM-markedet. Du må meget gerne kunne dokumentere din erfaring og gode resultater
  • Du har forståelse for IT-systemer, udviser initiativ og er god til at samarbejde

Hvad tilbyder vi?
Du vil arbejde med udgangspunkt fra hjemmet med fast bopæl i Jylland, og være tilknyttet vores kontor i enten Vejle eller Aarhus, men har tillige mulighed for tilknytning til Siemens mange faciliteter rundt i landet. Du bliver en del af et travlt og dynamisk team i et teknisk kommercielt miljø, hvor salgsresultater samt faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder en attraktiv gagepakke inkl. bonusordning, firmabilordning, pensions- og helbredssikring samt naturligvis tilgang til moderne It-værktøjer. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et arbejdsmiljø med spændende udfordringer.

Hvad skal jeg ellers vide?
Siemens Building Technologies er en division i Siemens koncernen. I Danmark har vi aktiviteter og løsninger inden for bygningsautomatik (HVAC), energioptimering (ESCO) samt tyverisikring, adgangssikring, brandsikring og video-overvågning. Building Technologies er med 44.000 ansatte over hele verden blandt de førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har Building Technologies ca. 300 ansatte. Læs mere på www.siemens.dk/ibt .

Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere, der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere.

Er du interesseret?
Se mere på www.siemens.dk under Bygningsteknologi - Produkter til bygninger. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of CPS, Tonny Funch på telefon 4034 6464.

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer til at søge hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder