Account Manager
Vil du være en del af en dynamisk og ambitiøs afdeling, som har fået en masse frihed til at jagte udvikling og omsætning?
Vil du være en del af en dynamisk og ambitiøs afdeling, som har fået en masse frihed til at jagte udvikling og omsætning? Vi søger en kollega, der er skarp kommunikativt og klar til at arbejde med høj aktivitet – i en afdeling, hvor vi tror på, at vi når længst med holdånd og samarbejde, så vi sammen spiller hinanden stærke.
Dine primære arbejdsopgaver
Som Account Manager er du ansvarlig for B2B-salg og porteføljehåndtering, hvor du i tæt samarbejde med de andre mediekonsulenter, redaktionen og kunderne er med til at rådgive, sælge og få vores forretning til at vokse.
Eksempler på typiske arbejdsopgaver kunne være:
- Opsøgende salg til nye kunder
- Vækste, servicere og administrere egen kundeportefølje
- Rådgive kunder til at vælge de rigtige abonnementsløsninger
- Leadgenerering
- Idégenerering og optimering af markedsføring
- Udvikling af eksisterende eller nye produkter både salgs- og indholdsmæssigt
Du bliver en del af afdelingen, Ingeniøren Erhverv, som er ansvarlige for at markedsføre og sælge Ing.dk, Version2.dk og Radar.dk samt vores faglige indhold på Ingeniøren PRO til virksomheder, organisationer, styrelser, ministerier og kommuner i hele landet. I Ingeniøren Erhverv får du seks tætte kollegaer og har samtidig tæt samarbejde med kollegaer i resten af huset, bl.a. fra vores analyse-, event- og audience-afdeling.
I afdelingen får du medbestemmelse i det daglige og kommer til at være med til at bygge oven på en kultur, hvor vi lægger vægt på holdånd, samarbejde, trivsel, god musik og at have det sjovt, imens vi er på arbejde. Vi har vækstet markant og det er derfor en afdeling med gode muligheder for at skabe en spændende portefølje.
Vi ser gerne, at du:
- Trives i rollen som rådgivende konsulent med fokus på langsigtede kunderelationer
- Er en holdspiller, der tror på samarbejde, åbenhed og holdånd
- Arbejder løsningsorienteret og er fokuseret på at arbejde rundt om de udfordringer, der kommer
- Er klar på at have en skarp dialog med kunden – både skriftligt og over telefonen
- Er social og nyder et godt sammenhold med dine kollegaer
Vi tilbyder:
- En konkurrencedygtig grundløn og en attraktiv provisionsordning
- Et godt arbejdsmiljø med holdånd, højt til loftet og en masse gode kollegaer
- En flad organisation, hvor din mening er værdsat
Stillingens vilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, vi har flekstid, og der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Vi ser gerne, at du kan varetage stillingen hurtigst muligt og gerne fra d. 1. august 2024.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, alder, seksualitet, handicap eller religion.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ansættende leder, Rasmus Hein, på rah@ing.dk/ 2189 2881 eller CFO, Simon Hanghøj, på sih@ing.dk / 3091 6300. Søg stillingen direkte ved at trykke på knappen "Søg her" og upload dit CV. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.