Jobbet "AC-specialist med fokus på GIS-database" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

AC-specialist med fokus på GIS-database og optimering og kvalificering af dataprocesser

Vi søger en ny kollega, der har lyst til at arbejde med geodata-infrastruktur og med interesse for projektledelse 
 
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi går efter de løsninger, der giver størst nytte i samfundet og har fokus på at udvikle data og datainfrastruktur, der kan effektivisere den offentlige sektor og skabe økonomisk vækst. Styrelsen er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 
 
Stillingen er placeret i kontoret Arktis og Forsvar (AOF), som er ét af 12 kontorer i SDFE. AOF varetager al den traditionelle kortproduktion i SDFE, hvor data bliver til kort, og hvor visualisering af data bliver udstillet via tjenester. 
 
Kontoret er organiseret i tre faglige enheder ”Infrastruktur”, ”Forsvar og Beredskab” og ”Arktis og Internationalt” med i alt 24 medarbejdere. Vi lægger vægt på en samarbejdsorienteret opgaveløsning, som sker i en åben, fri og uhøjtidelig omgangstone og med respekt for hinandens faglige kompetencer. Stillingen er placeret i enheden ”Infrastruktur”. 
 
Dine arbejdsopgaver 
Du skal bl.a.: 

  • Stå for optimering, design og drift af GIS-databasen, der er den centrale komponent i vores data-infrastruktur til kortproduktion baseret på ESRI software 
  • Fungere som projektleder  
  • Medvirke til optimering af arbejdsgange omkring kortproduktionen  

Du bliver en del af et fagligt udviklingsteam, hvis ambitiøse målsætning om automatisering er drivende og retningsgivende for udviklingen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med geodata-specialister internt i AOF og på tværs af styrelsen. 
 
Om dig  
Vi forventer, at du: 

  • Har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. ingeniør, geograf eller lignende.  
  • Har erfaring med ESRI software og meget gerne som geodatabase-administrator 
  • Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundligt 
  • Har en struktureret tilgang til din opgaveløsning og formår at sætte retning på egne opgaver 
  • Er løsningsorienteret 
  • Værdsætter at arbejde i teams  

Det er en fordel, at du har et bredt kendskab til GIS, herunder indsigt i anvendelse af geografiske informationer og GIS-systemer, og at du arbejder innovativt i forhold til at forstå og imødekomme brugernes behov. 
 
Du skal sikkerhedsgodkendes gennem relevant myndighed. 
 
Vi tilbyder 

  • En spændende arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling og stor indflydelse på eget arbejde 
  • Stor berøringsflade med mange eksterne og interne samarbejdspartnere   
  • Gode muligheder for efteruddannelse 
  • Fleksible arbejdstider 

 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Du bliver ansat som AC-specialist i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende insti­tutioner. 
 
Ønsker du yderligere oplysninger 
Du kan kontakte funktionsleder Anne Vendeløkke Olsen på telefon 7254 5698 eller kontorchef Morten Nordahl Møller på telefon 7254 5105. 
 
Ansøgning 
Du søger stillingen online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 6. juni 2018. Samtaler forventes afholdt medio uge 24. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder