Jobbet "AC-specialist " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

AC-specialist til GeoDanmark og data til ejendomsvurderinger

Hvis du mener, at mulighederne er ubegrænsede, når geodata kombineres, og er god til at få processerne til at virke, så er det dig vi søger! 
 
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi går efter de løsninger, der giver størst nytte i samfundet og har fokus på at udvikle data og datainfra­struktur, der kan effektivisere den offentlige sektor og skabe økonomisk vækst. Styrelsen er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 
 
Du skal som ”dataingeniør” være med til at sikre en hurtig og effektiv opdatering af GeoDanmark-data - så brugerne hurtigst muligt kan tage de nye data i anvendelse. 
Der er netop idriftsat et nyt forvaltningssystem til GeoDanmark-data kaldet GeoDK, som giver helt nye muligheder for opdatering af data. Vi skal derfor omlægge vores metoder og processer, så vi også fremadrettet kan vedligeholde Geo­Dan­mark-data effektivt i aftalt kvalitet, bl.a. til brug for arbejdet med at levere data til ejendomsvurderinger. 
 
Du får en central placering i dette arbejde, hvor du kommer til at indgå i et team af dygtige kollegaer med stor viden om geodata. Teamet er en del af kontoret Geodata, som bl.a. har ansvaret for GeoDanmark-samarbejdet mellem staten og kommunerne om kortlægning af Danmark. Kontoret Geodata er ét af 13 kontorer i styrelsen og har ca. 20 medarbejdere. 
 
Dine arbejdsopgaver 
Dine primære opgaver bliver at sikre kvaliteten af data i GeoDanmark-data, der er et væsentligt datagrundlag i bl.a. beregningen af de geografiske variable, der skal bruges i de nye ejendomsvurderinger. Du skal være med til at udvikle processer og værktøjer til at vedligeholde, administrere og analysere geodata. Du vil også indgå i udviklings- og implementeringsprojekter på tværs af styrelsen. 
 
Du vil blive involveret i: 

  • udvikling af metoder og værktøjer til at vedligeholde, administrere og analysere geodata 
  • udvikling af nye metoder til at kvalitetssikre og opdatere geodata 
  • analyse, design og implementering af arbejdsprocesser og dataarkitektur 
  • udvikling af metoder og retningslinjer til arbejdet med infrastruktur for geografisk information 
  • dataspecificering og datamodellering.  

For den rette kandidat kan arbejdet også i mindre omfang omfatte opgaver af koor­dinerende ka­rakter, udarbejdelse af beslutningsoplæg, statusafrapporteringer mv. relateret til styrelsens arbejde med geografiske variable til ejendomsvurdering. 
 
Om dig  
Vi søger en erfaren akademisk medarbejder med en fagligt relevant uddannelse, f.eks. som datalog, ingeniør eller geograf. 
 
Du er kendetegnet ved følgende: 

  • har forretningsforståelse og kan navigere i spændingsfeltet mellem forretning og teknik 
  • er problemknuser og finder på gode, holdbare løsninger, som sikrer at problemet ikke opstår igen  
  • har stor indsigt i geodata, rumlige analyser og GIS 
  • har kendskab til dataspecifikation og modellering 
  • har kendskab til systemudvikling, gerne indenfor geodataområdet 
  • har kendskab til forretnings- og it-arkitektur og procesbeskrivelse 
  • er en god teamspiller der nyder at indgå i samarbejde på tværs af faggrænser og organisation - og du kan også arbejde selvstændigt. 
  • har forståelse for beslutningsgangene i en offentlig styrelse og kan bidrage til udarbejdelsen af skriftlige beslutningsoplæg mv.  

Vi tilbyder 
Du kommer til at indgå i et engageret team af dygtige specialister, som har stor erfaring med forretning, teknik, analyse og data på det geospatiale område. Du får som en del af teamet særdeles gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Du bliver ansat som AC-medarbejder i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende insti­tutioner.  
 
Ønsker du yderligere oplysninger 
Du kan kontakte kontorchef Morten Hvidberg på telefon 7254 5852 eller funktionsleder Jørgen Grum på telefon 7254 5236.  
 
Ansøgning 
Du søger stillingen online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 19. september 2018. Samtaler forventes afholdt den 24.- 25. september 2018. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder