Jobbet "AC-generalist med kendskab til GNSS " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

En spændende karrieremulighed i en ny styrelse i København: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering søger en AC-generalist, som vil være med til at udvikle anvendelsen af GNSS (Global Navigation Satellit System) med særligt fokus på Galileo i Danmark (Galileo er Europas udgave af et globalt satellitbaseret navigationssystem) sammen med dedikerede kolleger og interessenter.
 
Styrelsen er nyoprettet pr. 1. januar 2016 under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og har myndighedsansvaret for at tilvejebringe geografisk information til brug for det danske samfund. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for udvikling og drift af de landsdækkende datasamlinger, der både baserer sig på de store indsamlede standardiserede geografiske datasæt og løbende ajourførte geografiske data.
 
Dine arbejdsopgaver:
Du bliver medarbejder i kontoret for Geografiske referencer, hvor vi bl.a. vedligeholder og udvikler de geodætiske referencesystemer. Kontoret har ansvar for gennemførelse af et tværoffentligt samarbejde om infrastruktur for positionering og navigation. Kontoret har desuden ansvaret for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der vedrører DTU Space gennem en såkaldt ydelsesaftale. GNSS indgår i mange af vores arbejdsopgaver, og generelt forventer vi, at positionering generelt får stadig større betydning for vores myndighedsområde.
 
Som medarbejder skal du sikre resultater i tværoffentlige samarbejder igennem aktiv projektdeltagelse med fokus på konkrete leverancer, strategiske oplæg og godt samarbejde. Du vil også få ansvaret for at indgå og styre ydelsesaftalen med DTU Space. Du vil også få gode muligheder for at præge dine opgaver.
 
Herudover vil du blive involveret i: 

  • understøttelse af gennemførelsen af strategiske geodætiske målsætninger i samarbejde med andre kontorer i styrelsen og DTU Space
  • deltagelse i udmøntning af og kommunikation om ’Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur’ med fokus på de samfundsmæssige potentialer
  • selvstændig varetagelse af konkret samarbejde med eksterne interessenter 

Vi forventer:
Vi søger en akademisk medarbejder med en governanceprofil med erfaring i tværoffentlige samarbejder, som kan være bindeleddet mellem teknikere og direktion/styregruppe og kan udforme en model for samarbejde mellem interessenter. Din uddannelse er sandsynligvis samfundsvidenskabelig, men du kan også være uddannet som geodæt, landinspektør, ingeniør eller andet lign.
 
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret og nyder at indgå i samarbejder på tværs af faggrænser og organisation.
 
Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring som projektleder.
 
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en ny spændende styrelse, som har store ambitioner om at være en central og vigtig spiller for både offentlige og private virksomheder.
 
Du vil få rig mulighed for både at udvikle dine faglige kompetencer gennem opgaver, uddannelse og kurser.
 
Kontoret for Geografiske referencer er ét af 12 organisatoriske områder i Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering. I kontoret er der 17 medarbejdere. Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på åben dialog, udvikling, ansvar for egne opgaver og engagement, samt at der er en god balance mellem arbejde og fritid.
 
Vi har flekstid, økologisk kantine, kaffe, the og frugtordning samt fokus på ergonomi og sociale aktiviteter både i kontoret og i vores personaleforening.
 
Ansættelsesvilkår  i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende insti­tutioner.
 
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås hos kontorchef Søren Fauerholm Christensen på 7254 5580.
 
Du søger stillingen online på vores jobportal via linket "Ansøg". Vi skal have dine oplysninger plus ansøgning og CV senest den 28. oktober 2016. Vi forventer at holde samtaler i uge 44.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder