Aarsleff Rail søger praktikanter med interesse for projektledelse
Er du ingeniør- , konstruktør, eller maskinmesterstuderende, og ønsker du en praktikplads, hvor du får indflydelse og ansvar? Vil du være en del af en travl og voksende organisation, som har fokus på kvalitet og samarbejde? Så har vi praktikforløbet til dig i Aarsleff Rail A/S.
Vi tilbyder:
- En spændende praktik med en varierende hverdag og gode muligheder for hands-on erfaring
- En praktik med en stejl indlæringskurve og gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- At blive en del af Aarsleff-koncernen og dermed et bredt udvalg af jobmuligheder.
Aarsleff Rail er en af landets største entreprenører, når det kommer til anlæg og vedligehold af jernbanen. Vi er specialister i at udtænke, planlægge og gennemføre store projekter inden for infrastruktur og byggeri – fra projektering til aflevering.
Bliv en del af projektledelsen
Som praktikant bliver du en del af projektledelsen, og du skal sikre, at arbejdet udføres ud fra tidsplanen, med en høj kvalitet og på en sikker måde. Vi skaber rammerne for, at du får et lærerigt praktikforløb, hvor du får mulighed for at prøve dig selv af. Dine opgaver bliver blandt andet:
- At assistere i styring af mandskab og maskiner samt medvirken til indkøb af materialer
- At bidrage til daglig planlægning og koordinering
- At medvirke til styring af produktion og underentreprenører
- At deltage i sikkerhedsrundering og sikkerhedsmøder
- At udarbejde dokumentation i forbindelse med kvalitetssikring.
Vi søger praktikanter til projekter i alle dele af landet, men dette opslag er henvendt til studerende, som søger en praktikplads i Vestdanmark, herunder i Aarhus, Randers/Aalborg-området.
Om dig
Du er studerende og er enten i gang med en relevant ingeniøruddannelse eller konstruktør- eller maskinmesteruddannelsen. Derudover er du ansvarsbevidst og nysgerrig efter at prøve dig selv af i en arbejdskontekst, hvor der er fart på og masser at lære.
Hos os er ingen dage ens
Som praktikant i Aarsleff Rail kommer du ikke til at kede dig. Du vil veksle mellem at være på kontoret og ude i marken på vores byggepladser. Vores kultur bærer præg af, at vi ønsker at have det sjovt, mens vi udfører arbejde af højeste kvalitet. Vi har et godt fællesskab og en særlig holdånd, som gør, at der altid er støtte at hente hos dine kolleger. Du får en bred kontaktflade, fordi du både skal supportere og koordinere med kolleger på projekterne. Du får også et kursus, som er nødvendigt for at arbejde ved banen (pas på - på banen).
Lyder det som et praktikforløb for dig?
Klik på ”Send ansøgning” for at søge praktik. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at søge.
Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.