Jobbet "9 Kapacitetscenterchefer til vedligeholdelsesafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Interesserer du dig for Forsvarsområdet, og opgaver omkring Vedligeholdelse af bygninger? Er du frisk på en hverdag med meget forskelligartede opgaver? Så er jobbet i Vedligeholdelsesafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse måske noget for dig. Vi søger 9 kapacitets centerchefer i henholdsvis Karup, Holstebro, Oksbøl, Skrydstrup, Bornholm, Slagelse, Korsør, Høvelte og Svanemøllen.

Om os
Vedligeholdelsesafdelingen håndterer vedligeholdelse af Forsvarets bygninger i hele Danmark og afdelingens medarbejdere er primært placeret decentralt. Vedligeholdelsesafdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 60 medarbejdere og vi er nu ved at gennemføre en større organisationsændring, hvor ledelsen decentraliseres. Dette medfører at der oprettes 11 nye kapacitetscentre med decentral ledelse fordelt i hele Danmark, der understøttes af en stabsfunktion placeret centralt i Hjørring. I den kommende organisationsændring udvides Vedligeholdelsesafdelingen først til 80 medarbejdere og senere endnu mere for at imødekomme et stadig stigende behov for vedligeholdelse af Forsvarets bygninger.

Om stillingen
Som chef for et af vores kapacitets center har du primært ansvaret for lokal koordinering, planlægning og gennemførelse af en årlig vedligeholdelsesplan i dit geografiske område. De typiske opgaver ligger økonomisk i intervallet 100.000 kr. til 3 millioner kr. og er forskellige i både indhold og kompleksitet. Opgaverne i Kapacitets centret består af planlægning, udbud, byggeledelse og sikkerhedskoordinering af vedligeholdelsesopgaver.
Du vil som kapacitetschef både være faglig leder og personaleleder for 2-6 medarbejdere og du vil indgå i et lederteam på 13, hvoraf afdelingschefen, chefen for Vedligeholdelsessektionen og de 11 chefer for Kapacitets centrene indgår. I takt med at afdelingen vokser, vil der lokalt blive et større medarbejdergruppe, under lokal ledelse.

Som Kapacitetschef har du endvidere ansvar for:

  • Udarbejdelse og gennemførsel af årlig vedligeholdelsesplan
  • Daglig sparring med dine medarbejdere og med medarbejdere i afdelingen.
  • Løbende kompetenceudvikling i sektionen og afsøgning af muligheder for kompetenceudvikling.
  • Daglig personaleledelse herunder, FOKUS samtaler, godkendelse af arbejdstid, lønsamtaler, ansættelser, afskedigelser mm.
  • Koordinering med det lokale partnerelement og Garnisons kommandanten.
  • Ansvarlig for bygningerne i dit kapacitets center område
  • Samarbejde med dine chefkollegaer i afdelingen og divisionen
  • Vedligeholdelse af stamdata
  • Ansvarlig for overholdelse af lovgivning i forbindelse med udbud og byggeledelse, ansvarlig for kvaliteten af det materiale som udarbejdes i Kapacitets centret

I Vedligeholdelsesafdelingen kan vi tilbyde dig et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Om dig
Du har en mellemlang uddannelse som Bygningskonstruktør, Arkitekt, Ingeniør, Maskinmester eller tilsvarende. Du har ledelseserfaring fra en tidligere stilling, herunder gerne erfaring med byggeledelse, projektledelse og faglig ledelse relateret til udbud. Derudover har du stor erfaring med udbud og byggeledelse fra enten rådgiver branchen eller entreprenørbranchen og du er velbevandret i AB18.

Som person har du helhedsforståelse, gode samarbejds- og planlægningsevner, foruden analytisk sans. Du er typen der skaber gode relationer og kan samarbejde på tværs af organisationen. Desuden kan du begå dig i et politisk miljø, og har stor byggefaglig erfaring. Derudover er det vigtigt, at du trives i et dynamisk og til tider hektisk miljø, hvor man hver især tager ansvar for at nå det fælles mål, og at du ser vigtigheden i at vi spiller hinanden gode.

Ansættelsesvilkår
Som kapacitets centerchef vil du blive ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bland andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Vedligehol-delsesafdelingen, Mai-Britt Beith Jensen, på tlf. 41 93 77 22 eller på e-mail: fes-chvedl@mil.dk

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på tlf. 72 81 91 44 eller på e-mail: fps-pia@mil.dk

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest, med angivelse af, hvor i landet du søger og ikke senere end den 24. maj 2022. Vi holder samtaler snarest efter.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfat-ter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medar-bejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig ar-bejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder