Gå til hovedindhold

Har du lyst at være med i et kreativt team, hvor vi udvikler high-tech 3D scannere? 

PantoInspect er et dansk firma, baseret på en højteknologisk løsning af et reelt fysisk problem i den virkelige verden. Vi har behov for flere kollegaer, da verden har fået øje på vores produkt. 

PantoInspect har udviklet en 3D-scanner til jernbanebranchen, der forebygger, at køreledningen nedrives af et defekt tog og fremtidens el-lastbiler. 

Vores system anses for at være branchens bedste, og vi søger derfor en ingeniør/softwareudvikler til spændende og udfordrende job, hvor der er brug for et bredt udvalg af tekniske færdigheder på højt niveau.

Stilling 
Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte udvikling af software til vores 3D-scannere og tilhørende system. Scanneren er en avanceret sensor, der kan affotografere et togs strømaftager, ved hjælp af nyeste laser teknologi og high-speed kameraer, når et tog passere med 200 Km/t. Scannerne leverer billeder og sensordata til vores serversoftware, der udfører en række avancerede analyser, som præsenteres live for vores kunder. 

Din opgave vil bestå i udvikling af vores software til håndtering, analyse og præsentation af data fra scannerne. Vi anvender primært Visual Studio, .NET og MS Windows, C#, uden at det begrænser os i at afsøge de bedste teknologier til passende opgaver. Vi forventer, at du har en forholdsvis bred profil, så du kan bidrage til de fleste dele af vores kodebase samt være en del af den innovative produktudvikling.

Vi holder os på forkant med moderne teknologier, værktøjer og metoder og forventer at du deler den nysgerrighed og løbende holder dig orienteret om udviklingen.

Ansøgeren
Vi forestiller os, at du har en master inden for Datalogi, Elektronik/IT-ingeniør eller anden relevant uddannelse. Du er teoretisk stærk og begår dig godt skriftligt og mundtligt. Du har gode samarbejdsevner og trives med opgaver, der designes og implementeres i tæt samarbejde med resten af teamet og vore kunder. 

Faglige kvalifikationer

  • Datalog, ingeniør eller tilsvarende.
  • Dygtig til udvikle og implementere algoritmer.
  • Erfaring med objekt orienteret programmering og principper.
  • Erfaring med billedanalyse (image analysis, machine learning).
  • Matematisk stærk (især geometri).
  • Flydende engelsk. 

Teknologier og metoder
Vi arbejder blandt andet med følgende teknologier og værktøjer:

  • 3D-scanner technology.
  • Image analysis.
  • C# .NET, Visual Studio, WPF, ReSharper, NUnit.
  • Web UI.
  • MongoDb.
  • Statistisk modellering.
  • Laserteknologi.
  • Kamerateknologi og optik.

Vi tilbyder
En attraktiv stilling i et kreativt miljø med kort kommandovej, masser af ansvar, engagerede og motiverede kollegaer i København. Lønpakke, der forhandles efter kvalifikationer, indeholder blandt andet forsikrings- og pensionsordning. 

Yderligere teknisk information om stillingen kan indhentes hos Software Director Søren Holstebroe på e-mail: sh@pantoinspect.com

Send din ansøgning til

PantoInspect A/S
Carsten Niebuhrs Gade 10, 2. tv.
DK-1577 Copenhagen V
Telefon: 3318 9120

Eller via "Ansøg" linket
www.pantoinspect.com
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
København V
keyboard_arrow_up
Startdato
20. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
04. marts 2018
phone
Kontakt
Søren Holstebroe
sh@pantoinspect.com
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.