Jobbet "Afdelingsleder Trafikafvikling Øst" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingsleder Trafikafvikling Øst til Vejdirektoratet

Trafikken på statsvejene er i markant vækst. Kapaciteten er presset og hverdagens trafikafvikling skal gennemføres med de bedst mulige løsninger, der hjælper trafikanterne nemt og sikkert frem.
 
Bliv ansvarlig for en afdeling på ca. 20 medarbejdere i vores afdeling for Trafikafvikling Øst med udfordrende opgaver inden for trafikafvikling og spændende ledelsesmæssige udfordringer.

 
Vi tilbyder:
En spændende stilling som leder af afdelingen Trafikafvikling Øst, hvor du er ansvarlig for ledelse af afdelingens engagerede og fagligt højt specialiserede medarbejdere. Arbejdsopgaverne løses i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
 
Du får arbejdssted i Fløng. Afdelingslederstillingen indebærer distanceledelse, da afdelingens medarbejdere har arbejdssted i henholdsvis Næstved, København og Fløng.
 
Dine ansvarsområder:  

  • Personaleansvar for ca. 20 specialistprofiler, der varetager trafikafvikling og myndighedsbehandling  
  • Håndtering af konkrete sager i forhold til Transport-, bygnings- og boligministeriets departement  
  • Styring af afdelingens økonomi  
  • Tæt samarbejde med Vejdirektoratets projektledere på anlægs- og vedligeholdelsesarbejder samt bygværker  
  • Samarbejde på tværs af Vejdirektoratet  
  • ”Oversættelse” og implementering af Vejdirektoratets strategi  
  • Indgå aktivt og engageret i områdeledelsen sammen med en områdechef og de 2 øvrige afdelingsledere for henholdsvis Trafikafvikling Vest og Trafikstatistik  

Dine kvalifikationer:
Du har en relevant uddannelse som fx ingeniør eller tilsvarende, og det er en fordel hvis du har fagligt kendskab til trafikafvikling.
 
Lige så vigtigt er det, at du har stærke lederegenskaber og formår at skabe gode rammevilkår for en specialiseret medarbejdergruppe, hvor den enkelte har et stort selvstændigt ansvar.
 
Du har en synlig, anerkendende og tydelig lederstil. Du kan udvise beslutsomhed og formår at drive en forandringsproces. Du skal som leder kunne bevare overblikket i selv pressede situationer, og du skal være god til at kommunikere i både skrift og tale.
 
Du er procesorienteret, med et godt overblik og har fokus på at sikre leverancerne til aftalt kvalitet, økonomi og tid. Du skal være god til at samarbejde i en organisation der er præget af tværgående projektarbejde.
 
Du skal kunne håndtere distanceledelse og være indstillet på nogen rejseaktivitet.
 
Sidst men ikke mindst besidder du social intelligens og bidrager med positiv energi i forhold til dine omgivelser.
 
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er klassificeret i lønramme 36, og ansættelse vil ske på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer. Du vil være omfattet af cheftidsaftalen samt resultatløn.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet, Fløng, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.
 
Forventet kontraktunderskrift ultimo september og påbegyndelse snarest muligt herefter.
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef i Vejdirektoratet Gitte Hoeg på mobil 2248 4128.
 
Er du interesseret?
Send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt dog senest den 6. september 2017.  
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
 
Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi forventer at holde samtaler den 11. og 18. september 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder