Jobbet "Innovativ Senior Solution Architect" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Innovativ Senior Solution Architect med mod på nye udfordringer

Kan du sikre optimal udnyttelse af de nyeste teknologier inden for Microsoft .NET og udvikling af webløsninger til Sitecore, og vil du være en del af et innovativt og udfordrende IT-miljø med ambitiøse mål og kolleger?
 
Så har vi brug for dig som vores nye Senior Solution Architect i vores afdeling Web & Custom Application, som har applikationsansvaret for en række af vores web-systemer, Microsoft .NET samt en lang række andre teknologier. Web & Custom Application består af 7 medarbejdere i Danmark og cirka 20 medarbejdere i Malaysia, og du bliver en del af en stor IT-organisation med over 400 medarbejdere.
 
Web & Custom Application er en del af vores Group-funktioner, som dækker over Group Support, Group Services og Group IT. I Group IT arbejder vi fokuseret på at understøtte hele forretningen og sikre, at virksomheden arbejder som et målrettet og ansvarligt selskab.
 
Din arbejdsplads er på vores kontor i Gentofte nord for København. Du må dog forvente en vis rejseaktivitet til vores andre kontorer i Danmark, når du løser dine arbejdsopgaver.
 
Dine primære arbejdsopgaver er at

  • omsætte forretningskrav til konkret løsningsdesign i forbindelse med projekter
  • udvikle og optimere en applikationsarkitektur, der kan dække forretningens behov
  • udfordre og forberede IT-strategier, der understøtter forretningen på tværs
  • løbende udvikle og optimere anvendelsen af vores platforme, så de understøtter IT-strategierne
  • sikre en præcis og konstruktiv dialog med forretningen, projektledere og udviklingsteam
  • sikre, at den nødvendige dokumentation altid er til stede på vores løsninger.

 
Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du

  • har en IT-relevant kandidatuddannelse og erfaring med IT-understøttelse af komplekse forretningsprocesser
  • kan formidle komplicerede emner med overblik og præcision både skriftligt og mundtligt på engelsk
  • evner at skære igennem med en diplomatisk tilgang til beslutningstagerne samt trives i et internationalt miljø og evner at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere
  • har forståelse for samspillet mellem infrastruktur og udvikling
  • har erfaring med udvikling i Microsoft .NET-teknologier, webudvikling, SCRUM, arkitektoniske mønstre som "design patterns" og "anti patterns" samt versionsstyring, da vi primært benytter TFS og GIT via VSO.

 
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Azure, AWS, Google Cloud og Sitecore. 
 
Vi tilbyder
Et spændende og ansvarsfuldt job, hvor du i høj grad selv kan være med til at præge udviklingen. Du bliver en del af et innovativt og udfordrende IT-miljø i Danmarks største energivirksomhed med ambitiøse mål og kolleger, der hver dag påvirker fremtidens energiforsyning ved at tilbyde fremtidssikrede og intelligente løsninger. Vi sikrer, at du gennem kurser og træningsforløb udvikler dig fagligt og personligt, og du har gode karrieremuligheder i organisationen.
 
I DONG Energy Group IT har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med at understøtte vores forretning og opbygge interne kompetencer, der har stor indflydelse på kerneforretningen. Hos os vil du opleve en stor forretningsforståelse og et stort ansvar.
 
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Marie Jacobsen, Manager for Web & Custom Application, på telefon +45 9955 8201, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer i elektronisk form hurtigst muligt og senest den 12. september 2017.
 
Bemærk, at vi løbende afholder samtaler, efterhånden som ansøgningerne modtages, og at vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet – også selvom dette måtte ske inden ansøgningsfristens udløb.
 
Klik på knappen for at indsende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder