Jobbet "Anlægsingeniør eller tilsvarende til byggemodning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kommunen har travlt på byggemodningsområdet og søger hurtigst muligt en anlægsingeniør eller en medarbejder med tilsvarende kompetencer til byggemodning i Egedal Kommune. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2019. 

Et af de store projekter, som du kommer til at beskæftige dig med, er byggemodning af Egedal By tæt på Egedal Station. Byggemodningen er sat i gang i et delområde omkring Egedal Station. Dertil er der en række andre større og mindre byudviklingsområder i Smørum, Stenløse samt Værebro Erhvervsområde. Du kan læse mere om dette på kommunens hjemmeside http://www.egedalkommune.dk/borger/bolig,-byggeri-og-plan/byudviklingsomraader
 
Hvad får du?
Din vigtigste opgave er byggemodning på kommunens by- og erhvervsudviklingsområder. Mere konkret bliver det projektering, udbud, koordinering med ledningsejere, og tilsyn med byggemodninger og i sidste ende overdragelse af anlæggene. Vi forventer ikke, at du kan projektere en byggemodning eller gennemføre avanceret tilsyn, men vi forventer, at du har erfaring med at varetage kommunens rolle, koordineringen af projekteringen og tilsynene med en rådgivende ingeniør. Du vil også blive inddraget i godkendelse af private byggemodninger i kommunen. Din opgave løses på tværs af flere centre i kommunen, og du skal derfor have talent for at arbejde åbent med flere fagligheder.
 
Hvad søger vi?
Vi søger en person, der er i besiddelse af følgende egenskaber: 

 

  • Erfaring med byggemodninger
  • Gerne erfaring indenfor vejmyndighedsområde
  • Evne til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • Overblik, evne til at strukturere og prioritere ift planlægning og økonomi
  • Gode forhandlingsevner, men også gennemslagskraft til at stå fast på projektets gennemførelse
  • Lyst til en åben og serviceorienteret dialog med samarbejdspartner både internt og eksternt

Mere om os
Du vil indgå som en del af vejgruppen, som er placeret i Center for Teknik og Miljø, hvor vi i alt er ca. 30 medarbejdere.
Center for Teknik og Miljø ligger på vores nye rådhus lige ved Egedal Station, som har togafgang til og fra København og Frederikssund hver 10. min i myldretiden.

Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Paul Hammer Sørensen (afdelingsleder) 7259 7345.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har flextid, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og retningslinjer.
 
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist mandag den 7. september 2017 kl. 8.00. Der forventes ansættelsessamtaler den 11. og 13. september.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder