Jobbet "Projektleder - Automation & Controls" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Nyoprettet stilling i global vækstvirksomhed

Bindeled imellem kollegaer, underleverandører og kunder i hele verden

Væksten forsætter, og Haarslev Industries søger derfor en El-teknisk Projektleder til en nyoprettet stilling i deres Engineering Centre for Automation & Controls. Projektafdelingen, der har den overordnede projektledelse, bestiller udvalgte dele af anlægget i de forskellige Engineering Centre. Automation & Controls leverer automationsfaglig ekspertise til anlæggene i forhold til kundens ønsker og behov. 
I rollen som El-teknisk Projektleder får du ansvar for automationsdelen i anlægsprojekterne, hvor du er bindeled imellem anlægsprojektledere, kunder, underleverandører og PLC programmører. Du arbejder typisk på flere projekter af gangen, og dine hovedarbejdsopgaver er, at:

  • Udarbejde specifikationer af MCC & Control tavler, samt gennemgang af motor- og instrumentlister
  • Overlevere specifikationer til PLC programmører, så de kan udføre deres del i projektet
  • Indkøbe MCC & Control tavler hos underleverandører  
  • Følge op på processen, så den kører efter tidsplanen fra start til slut
  • Teste MCC & Control tavler

Med reference til Automation Manager er du en del af et team med 4 dygtige kolleger, der samarbejder om at yde optimal service og sparring internt i organisationen og eksternt til kunder. Derudover er der et lignende Automation & Controls team i søsterselskabet i Spanien, som der er tæt samarbejde med.

Du kan se frem til ca. 20 rejsedage årligt, hvor du besøger kunder i forbindelse med projektets opstartsfasen og test af PLC tavler.  Der er desuden mulighed for at udføre mindre PLC programmeringsopgaver i form af smårettelser og I/O tests.

Stærk kommunikator med god erfaring inden for automation og MCC & Control tavler
Du har en el-teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester, el-installatør, elektronikingeniør, automationsteknikker eller lignende. Vigtigst er det, at du har god indsigt i automation, og at du har erfaring med MCC & Control tavler og idriftsættelse af proces- og/eller maskinanlæg. I dag sidder du formentligt i en stilling, hvor du arbejder med disse områder. Har du erfaring med projektledelse/-koordination, er det et ekstra plus. 

Du arbejder ansvarligt og kvalitetsbevidst med dine opgaver og sætter en ære i, at afleverer ting der er i orden. Du har et godt overblik og motiveres af en alsidig og dynamisk arbejdsdag med skarpe deadlines. Derudover er du samarbejdsorienteret, dygtig til at kommunikere og trives med en stor kontaktflade. 

Hvis du ikke allerede arbejder internationalt, er det for dig en ekstra attraktion i stillingen. Du kommunikerer både internt og eksternt på engelsk, som du behersker i skrift og tale.

Teknisk faglige udfordringer i markedsledende international virksomhed 
Du tilbydes en attraktiv stilling i en global vækstorienteret virksomhed, som har skabt en markedsledende international position inden for sin branche og som samtidig bidrager til at løse verdens miljøudfordringer. Du får stor indflydelse på teknisk faglige udfordringer, og du vil indgå i et stærkt team med kompetente kollegaer fra ind- og udland. Hertil kommer et uformelt og teamorienteret arbejdsmiljø med et godt socialt sammenhold. Samtidig indgår du i en organisation, hvor der er store udviklingsmuligheder fagligt og personligt.

Afhængig af din bopæl får du arbejdsplads på hovedkontoret i Hårslev eller kontoret i Herlev.

Kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på +45 4236 3975 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Ansøg’ hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder