Jobbet "2 PLC-programmører" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

2 PLC-programmører til førende virksomhed i vækst

Vil du arbejde med den nyeste viden inden for energioptimering og spildevandsbehandling?

Er PLC din hjemmebane, og drømmer du om et job, hvor du virkelig kan udfolde dine evner og samtidig udvikle dig, så har du den helt rigtige chance her. I Krüger kommer du ikke alene ind i en af de absolut førende virksomheder på vandområdet. Som del af Veolia-koncernen får du også adgang til den nyeste, internationale viden og masser af muligheder, hvis du på sigt ønsker at fortsætte din karriere andre steder i koncernen. Derudover kan du glæde dig til at komme ind i en virksomhed, hvor arbejdsglæden er helt i top. Vi har det ganske enkelt rigtig godt i Krüger, og det vil du komme til at mærke fra din første dag. Dit nye kontor ligger i Søborg.

Spændende styringsopgaver på procesanlæg - både nyudvikling og service
Dit overordnede fokus bliver at udvikle og/eller optimere spildevandsanlæg for kunder i primært Danmark, men også i udlandet - evt. rejseaktivitet planlægger vi, så det hænger sammen for dig familiemæssigt.

Som PLC-programmør har du selvfølgelig særligt fokus på de styringsmæssige opgaver. Du kommer både til at arbejde med større nyudviklingsprojekter og fast service. I udviklingsprojekterne er du altid en del af et stærkt, tværfagligt team, der sammen løser opgaven fra indledende design til idriftsætning 6-9 måneder efter opstart. På serviceområdet kører du typisk alene og løser opgaverne inden for 2-3 dage.

I overblik skal du:

  • Løse styringsopgaver på både nye spildevandsanlæg og ved service/optimering af eksisterende 
  • Udarbejde styringsbeskrivelser
  • PLC-programmere procesanlæg - med brug af den nyeste og mest spændende viden
  • Udarbejde dokumentationsmateriale og driftsinstruktioner
  • Tage den tekniske dialog med kunder og partnere og sikre, at løsninger og økonomi hænger sammen

Alt afhængig af din baggrund og dine ønsker kan du også komme til at arbejde med SCADA-konfigurering og/eller projektering af el-installationer. 

+3 års PLC-erfaring og lyst til at arbejde tæt på kunderne
Du har en el-teknisk uddannelse og minimum 3 års erfaring med PLC-programmering. Du arbejder derfor rutineret med et eller flere af følgende sprog: Siemens S7/TIA, Allen Bradley, Mitsubishi, ABB og Schneider. Kender du også til SCADA-konfigurering i IGSS, IFIX, er det et plus. Hvis ikke, er du klar til at lære det.

Skal du have succes, skal du kunne lide at arbejde tæt på kunderne. Det kræver evnen til at lytte og tænke sig godt om, før der gives løfter og indgås aftaler. Du skal selvfølgelig også kunne forklare og argumentere for dine løsninger og anbefalinger samtidig med, at du leverer som aftalt og inden for deadline. Da du løser en del opgaver på egen hånd, skal du også kunne planlægge og strukturere, så du bruger din tid optimalt. 

Dit nye team
Du bliver en del af el-teamet på hovedkontoret i Søborg. Her får du ca. 20 gode og kompetente kollegaer. Vi er primært el-ingeniører, PLC-programmører og SCADA-teknikere, og så har vi et meget tæt samarbejde med de øvrige faggrupper herunder særligt procesingeniørerne. Fælles for os alle er, at vi synes, at spildevandsområdet er vanvittigt spændende og fyldt med fantastiske muligheder - også for at gøre en positiv forskel på samfundsniveau. Vores arbejdsmiljø er åbent, uformelt og kendetegnet ved godt humør og lyst til at hjælpe hinanden i en og stabil god virksomhed, der generelt prioriterer trivsel og arbejdsglæde. 

Krüger er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder og bidrager herigennem til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv og velfærd. Vi er 450 medarbejdere, der arbejder på kontorer i København, Glostrup, Aarhus og Aalborg.

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning senest den 4. september 2017 via "Ansøg" linket og mærk den ” PLC-programmører 2093” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lars Jensen eller afdelingschef Sanne Olsen på tlf. 3969 0222. Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Læs mere om os på www.kruger.dk.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder