Jobbet "PLC-programmør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Cook Medical søger en dynamisk og idérig PLC-programmør til vores maskinbygningsafdeling, Process Technology Development, Teamet, som du bliver en del af, består af 6 fagligt kompetente og innovative medarbejdere, der har ansvaret for udvikling og design af automationsløsninger i tæt samarbejde med vores mekaniske konstruktionsafdeling. Hvis du har lyst til at arbejde i et miljø, hvor højteknologiske løsninger, innovation og sund fornuft er nøgleordene, så er denne stilling måske noget for dig.

Jobprofil
Som PLC-programmør bliver du et vigtigt led i udarbejdelsen af automationsløsninger. Du er med i projekterne fra rådgivning og projektering til implementering samt i oplæringen af vores supportteam. Opgaverne vil være af både
teoretisk og praktisk karakter, alt efter i hvilken fase projektet befinder sig.

Vi er global leverandør af medicinsk udstyr, og da alle dele er ekstremt små, og præcisionskravene meget strenge, bevæger vi os ofte på grænsen mellem teori og praksis. Vi benytter altid den nyeste teknologi for hele tiden at kunne fremstille det optimale produktionsudstyr.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Programmering af Allen Bradley PLC, HMI, Servo
  • Udarbejdelse af interne maskinspecifikationer, funktionsspecifikationer og betjeningsvejledninger
  • Projektering, udvikling og implementering af nye automationsløsninger til vores produktionsudstyr
  • Oplæring af supportteamet, der varetager løbende vedligehold af maskiner og udstyr
  • Optimering af eksisterende produktionsudstyr og tekniske anlæg

Medarbejderprofil
Jobbet som PLC-programmør indebærer en høj grad af faglighed og selvstændighed. Vi forventer, at du selv opsøger viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet. Din kreativitet gør dig i stand til at se flere løsningsforslag, og din evne til at arbejde analytisk, systematisk og struktureret giver dig et godt grundlag for at vælge den bedste løsning. Du engagerer dig og brænder for det, du har med at gøre, og du giver gerne din mening til kende.

Vi forventer desuden, at du

  • har solid erfaring med RSLogix5000/Studio5000
  • gerne er uddannet automationsingeniør eller programmør, men du kan også have en håndværksmæssig
  • baggrund med en teoretisk overbygning som maskinmester, stærkstrømstekniker el.lign.
  • har erfaring med udvikling og design af automationsløsninger, gerne inden for medicoindustrien
  • har solid erfaring med PLC, HMI og servo
  • har kendskab til gældende standarder i maskindirektivet, herunder DS/EN60204 samt DS13849
  • gerne har kendskab til CX-programmer, Omron Vision, Staübli robot og IAI
  • har kendskab til PackML
  • behersker engelsk i skrift og tale (koncernsprog)

Vi tilbyder
Cook Medical's virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Medarbejderne er med til løfte Cook Medical's idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte René Ingemann Jensen, Senior Associate Engineer & Coordinator, Automation, Process Technology Development, på tlf. 5686 8825.

Ansøgningsfrist den 30. August 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder