Jobbet "Projektleder med overordnet ansvar til industrialiseret fundering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forstår du at lave resultater gennem et tæt samarbejde med dit projektteam? Er du parat til mere ansvar og nye udfordringer i dit næste karrierestep?  

Aarsleff Fundering er specialister inden for blandt andet byggegruber, havnekonstruktioner og fundering af infrastrukturanlæg. Vi gennemfører projekter i Danmark såvel som i udlandet og ofte i samarbejde med vores anlægsafdeling. 

Jobbet 
Du bliver ansat med base på vores kontor i Hvidovre, men din dagligdag vil i høj grad foregå på dine byggepladser. Her skal du gennemføre projekter specielt inden for rammede pæle, spuns og borepælevægge. Du har ansvaret for at aflevere projekterne til tiden, i rette kvalitet og med overholdelse af sikkerheden. Det betyder, at dine opgaver vil spænde bredt, og du vil bl.a. skulle: 

  • udføre detailplanlægning i forhold til tid, materiel, leverancer og organisationen på de enkelte projekter 
  • indkøbe og forhandle med leverandører 
  • udarbejde og følge op på produktionsbudget og rapportering 
  • lede produktionen i samarbejde med formanden på det enkelte projekt 
  • forhandle og generelt sikre en konstruktiv dialog med projekternes interessenter, herunder bygherre/hovedentreprenør 
  • varetage kundereklamationer i forbindelse med udførelsen 
  • udføre lejlighedsvis kalkulation af nye opgaver 
  • understøtte og rådgive i projekterne og håndtere de udfordringer, der opstår akut 
  • sikre, at opgaverne gennemføres forsvarligt i forhold til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. 

Ved siden af din rolle som projektleder vil du have ansvaret for den overordnede ledelse af industrialiseret fundering på Sjælland og øer. Det betyder, at du skal få puslespillet til at gå op i forhold til formænd, mandskab og materiel på de enkelte projekter og samlet set. 

Det kræver evnen til at bevare overblikket og lysten til teknisk indsigt i funderingsmaskiner. Selvom daglig ledelse af projekter vil fylde mest i din hverdag, kræver denne koordineringsopgave, at du løbende tager stilling til akutte problemstillinger omkring bemanding og/eller materiel.  

Rollen som faglig leder inden for industrialiseret fundering betyder også, at du skal have et særligt fokus på kernekunder for segmentet. 

Vi forventer, at du 

  • er uddannet ingeniør eller konstruktør og har 5-8 års erfaring som entrepriseleder inden for funderingsarbejder 
  • er teknisk velfunderet og kan sætte dig ind i beregninger og forholde dig kritisk til dem 
  • er stærk til at kommunikere og tilpasse din tilgang til mange forskellige faggrupper og niveauer 
  • forstår at motivere og inspirere, samtidig med at du viser retningen i opgaveløsningen 
  • er en beslutningsdygtig person, som også forstår at forhandle kontrakter med underentreprenører og leverandører 
  • er god til at skabe dig overblik over de mange igangværende aktiviteter 
  • kan begå dig på engelsk  
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 

Vi kan tilbyde dig 

  • muligheden for at lede industrialiseret fundering i Østdanmark og samtidig bruge dine kompetencer inden for projektledelse på konkrete projekter 
  • et inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er høj faglighed og mange specialkompetencer 
  • en uhøjtidelig organisation, hvor vi i høj grad arbejder med frihed under ansvar 
  • gode rammer for personlig og faglig udvikling, også på tværs af Aarsleff-koncernen 
  • en virksomhed, som vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet. 

Interesseret? 
Du er velkommen til at kontakte sektionsingeniør Christoph Valentin Olsen på 2026 3589 for at få yderligere oplysninger. 

Klik på "Ansøg" herunder for at sende din ansøgning. 

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 27. august 2017.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder