Jobbet "”Grøn” ingeniør til drift og vedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

”Grøn” ingeniør til drift og vedligehold langs veje og på grønne områder

Har du en ”Grøn” faglig baggrund der sætter dig i stand til at rådgive om drift og vedligehold af grønne områder og langs veje? Kunne du tænke dig at arbejde for Europas førende rådgiver inden for området?  

Sweco Pavement Consultants beskæftiger sig med drift og vedligeholdelse af veje, lufthavne og grønne områder, fra indsamling af data, databearbejdning, beregning af vedligeholdelsesplaner, drifts og pleje-planer og udbud. Som værktøj benyttes bl.a. vores egenudviklede asset management systemer RoSy og PARK. Vi er førende indenfor vejvedligeholdelsesområdet i Europa med medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland 
 
Som ingeniør i Pavement Consultants kommer du til at deltage i projekter primært inden for det grønne og får en aktiv rolle i videreudviklingen af dette forretningsområde.

Nogle af dine konkrete opgaver er:  

  • Gennemførelse af projekter inden for drift og vedligeholdelse 
  • Håndtering af interne og eksterne interessenter - herunder sikre en professionel kommunikation og en tæt faglig sparring, du skal forvente at have megen kundekontakt 
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførsel af udbudsprocessen 
  • Videreudvikling af drifts og vedligeholdelseskoncepter for grønne områder og opsøgende salgsarbejde 

Du bliver en del af et team af specialister inden området, hvor vi arbejder tæt sammen, sparrer meget med hinanden fagligt. Vi arbejder i dag med projekter inden for drift og vedligeholdelse,  og det vil også være den type af projekter, du typisk kommer til at arbejde med.  

Din nærmeste leder er afdelingsdirektør for Sweco Pavement Consultants Lars Østerbye og dit ansættelsessted vil være vores kontor i Glostrup eller Kolding.     
 
Du er fagligt stærkt funderet og kan give med-og modspil til kunder og kolleger 
Du er sandsynligvis uddannet Skov-og landskabsingeniør, landskabsarkitekt eller tilsvarende og du har erfaring med drift og vedligehold af grønne områder fra en rådgiver, entreprenør eller kommunal bygherre.

Desuden ser vi gerne du har:  

  • Erfaring med gennemførelse af kontrol og tilsyn af driftsarbejder 
  • Erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale, plejeplaner mm 
  • Kendskab til udbudslovgivningen 
  • Gode GIS kompetencer og lyst til at være med til at udvikle dette område 
  • Gode skriftlige kompetencer 

Du vil i hverdagen være i kontakt med mange mennesker både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt, at du er præcis i din kommunikation og imødekommende og engageret i dit samarbejde med andre - særligt i forhold til dine kunder.  Du har fokus på resultater og sker der noget uventet i dine projekter, så skaber du dig hurtigt et overblik og handler.  
 
Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise  
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning. 

Sådan kommer du videre  
Kontakt afdelingsdirektør Lars Østerbye på telefon 8228 1484, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket til højre for at sende din ansøgning med relevante dokumenter hurtigst muligt. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder