Teknisk projektleder til IT-afdelingens El/SRO sektion

Virksomhed
Arbejdssted
København S
Oprettet
2. august 2017
Udløber
29. august 2017
Ref
85812
Kontakt
Lars Odborg - Tlf. 2795 4657
Jobtype
Fastansættelse

HOFOR - Vi skaber bæredygtige byer!

HOFOR_TOP

Vil du være med til at fremtidssikre forsyningen i København og omegnskommunerne?

I HOFOR er vi med helt fremme, når det gælder innovation og ny teknologi indenfor IT. Samtidig skal vi sikre os, at vi anvender langtidsholdbare løsninger, der virker, da mange mennesker, virksomheder og projekter er afhængige af vores ydelser og professionalisme. Vores kunder skal altid kunne stole på, at vores løsninger fungerer. Vi søger derfor en ny kollega, som vil være med til at fremtidssikre vores IT.  

Projektstyring, håndtering af interessenter og strategisk målopfyldelse  
Som teknisk projektleder i EL/SRO sektionen vil du indgå i arbejdet med en større omlægning af vores SRO løsninger frem mod en fælles platform. Du får som projektleder en central rolle med at styre en række spændende og forskellige projekter. Alt dette sker, da vi er i gang med at investere i renovering af vandforsyningsanlæg og etablering af skybrudsløsninger.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være:   

  • Gennemføre SRO konverteringsprojekter, som udspringer af SRO strategiens mål om at få en fælles SRO platform.  
  • Opretholde en tæt kontakt til alle væsentlige interessenter både på hovedkontor og hos driftsfunktionerne i marken.  
  • Sikre en høj motivation i projektgruppen, der består af HOFORs egne specialister og eksterne konsulenter med vekslende allokering.  
  • Sørge for en professionel idriftsættelse og forankring hos brugerne.  
  • Sikre en tæt og robust styring af en række EL/SRO leverandører.  
  • Sikre fremdrift gennem synlig projektledelse og realistiske delmål.  

IT-afdelingen består af ca. 70 medarbejdere, som har ansvaret for al IT-understøttelse fra klienter over systemer til datacenter på tværs af HOFORs mange forretningsområder. EL/SRO sektionen gennemgår i disse år en udvikling fra at være en drifts-betonet sektion til en mere udviklingsorienteret funktion med fokus på teknologi og automatisering.  

Du vil som teknisk projektleder i HOFOR indgå i karriereforløbet ”Projektledervejen”, der sikrer, at du hele tiden ved, hvad der kræves af dig, og du får samtidig tilbudt den nødvendige træning og kompetenceudvikling.  

En erfaren og vedholdende projektleder med sans for forretning og udvikling  
Vi forventer, at du har en teoretisk og praktisk baggrund inden for styring af projekter, gerne med fokus på automation. Vi forstiller os, at du har mere end 5 års erfaring med at drive tekniske projekter. Du har formodentlig en IPMA -, Prince 2 certificering eller tilsvarende. Hvis du desuden er uddannet ingeniør, vil det være et plus. Du skal have forståelse og interesse for anvendelse af teknik til produktionsstyring.  

Du kommer til at indgå i et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed og gode kolleger i sektionen, hvor der også er plads til både smil og personlig udvikling. Samtidig er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, da du dagligt er i kontakt med mange kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.  

Du har gennem din erfaring udviklet en god forretningsforståelse, du er udviklingsorienteret og skaber resultater uden at gå på kompromis med kvaliteten. Dine lederegenskaber gør desuden, at du forstår forskellige personprofiler og har øje for, hvordan disse personer kan bruges mest hensigtsmæssigt i forbindelsen med opgaveløsningen. Du har overskud i dagligdagen til en frisk bemærkning og dyrke de sociale relationer.  

Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Odborg på telefon 2795 4657.  

Ansøgningsfristen er den 29. august 2017.  

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.  

Forventet ansættelse snarest muligt.  

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Hofor_BUND_959x125_Annoncer_NY