Jobbet "Vi søger dygtige og innovative softwareudviklere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sweco søger dygtige og innovative softwareudviklere

Vil du være med til at sætte dit præg på IT-løsninger til fremtidens Smart City? 

Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Vi hjælper vores kunder med at udvikle digitale løsninger, så de kan optimere deres hverdag via adgang til information. Data, der bliver genereret i samfundet, bruger vi til at effektivisere planlægning, drift og vedligehold og forvaltning af vores fysiske omgivelser. 

Sweco udvikler og markedsfører en række portalløsninger inden for teknik- og miljøområdet. Løsningerne anvendes ofte i samarbejde mellem borgeren, den kommunale administration og entreprenører. Swecos løsninger sikrer, at alle parter har de nødvendige oplysninger til rådighed for at løse de aktuelle opgaver. Swecos løsninger anvendes af danske kommuner og dækker fagligt brede områder. Løsningerne er blandt andet kendt som RenoWeb og DriftWeb. 

RenoWeb er det mest udbredte system til affaldshåndtering i Danmark, og er implementeret i over halvdelen af kommunerne. RenoWeb er et webbaseret IT-system, som benyttes til håndtering af alle opgaver vedrørende de kommunale affaldsordninger. Systemet er dermed et meget centralt værktøj i den daglige drift for både forsyningsselskab, myndighed og renovatører. 

DriftWeb bruges til håndtering af borgerhenvendelser samt ad hoc-, bestiller- og driftsopgaver. Alt fra registrering til udførelse. Måske du som borger i din kommune har hørt om Giv et Praj, Giv et Vink eller Giv et Tip? 

Jobbet 
Da vi oplever stor efterspørgsel efter vore løsninger søger vi erfarne udviklere til at indgå i vores stærke udviklingsteams. Vi søger både Front-end og Back-end udviklere.  

Du bliver ansat i GIS & IT, som tæller ca. 70 engagerede og kompetente medarbejdere. Vi leverer standardsystemer og udvikler og vedligeholder kundespecifikke løsninger. Du skal være med til at sikre, at Swecos IT-løsninger lever op til vore kunders krav. Vi har højt til loftet, og du får gode muligheder for at præge dine egne opgaver. Til dagligt arbejder vi ud fra Scrum metoden 

Din profil  
Du har en relevant uddannelse som ingeniør, datalog eller lignende. Du er en holdspiller som trives i at arbejde i et miljø, hvor kunden forventer sit projekt færdigt til tiden i den rigtige kvalitet og til den aftalte pris.

Du er en dygtig udvikler, som har erfaring med:  

  • C# 
  • CSS 
  • HTML5 
  • jQuery 
  • Web Services 
  • ASP.NET Web API 2 
  • ASP.NET MVC 
  • Evt. kendskab til Scrum 

Som front-end udvikler ser vi desuden gerne, at du har erfaring med:  

  • AngularJS 
  • Angular2 
  • Openlayers 3 
  • Responsive design 

Som back-end udvikler ser vi gerne, at du har erfaring med:  

  • Entity framework 
  • SQL 
  • Linq 

Det er en nødvendighed, at du kan begå dig flydende på dansk og behersker engelsk i skrift og tale.  

Vi tilbyder 
Et job hvor du både arbejder i et dedikeret IT udviklingsmiljø og samtidig bliver du en del af et stort rådgiverfirma hvor du kommer til at arbejde sammen med højtuddannede specialister inden for mange fagområder.  

Desuden får du: 

  • Et alsidigt job med spændende udfordringer og mulighed for personlig og faglig udvikling  
  • Dygtige og engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø  
  • Store muligheder for at præge dit jobindhold  
  • Pension og sundhedsordning, sportsfaciliteter, god kantineordning og forskellige klubber 

Ansættelsessted bliver på vores kontor i Glostrup frem til 2018, hvor vi flytter i nybygget domicil i Ørestaden 

Sådan kommer du videre 
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Anders Krøjmand Humle på 4348 6994, e-mail AndersKrojmand.humle@sweco.dk , Helge Tøttrup på 4348 6362, e-mail HelgeTottrup@sweco.dk eller Arne Hurup på 4348 6649, e-mail ArneHurup.Nielsen@sweco.dk  

Klik på "Ansøg" linket for at sende din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter. Vi gør opmærksom på at vi løbende indkalder til samtale.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder