Jobbet "Dataanalytiker med stærke SQL kompetencer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Danmarks Nationale Biobank på Statens Serum Institut har brug for din hjælp til spændende og varierede datarelaterende opgaver.

Om os
Danmarks Nationale Biobank har til formål at styrke dansk forskning i forebyggelse og behandling af sygdomme (www.nationalbiobank.dk). Biobanken har flere millioner biologiske prøver, som vi modtager, registrerer, opbevarer, analyserer og udleverer til forskere og samarbejdspartnere. Alt imens holder vi styr på alle informationer omkring hver enkelt prøve igennem hele dens livscyklus - fra den er opsamlet til den er opbrugt.

Du bliver del af et lille team på 3-5 IT-professionelle. Vi vedligeholder alle data, IT-systemer og IT-integrationer i biobanken samt supporterer øvrige kollegaer i biobanken. Vi udvikler og driver også det Nationale Biobankregister (www.biobanks.dk), som er et værktøj, hvor forskere kan søge blandt millioner af prøver fra forskellige biobanker i Danmark og linke til diagnoser via bl.a. Landspatientregistret.

Dit arbejde
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • analysere og integrere data fra forskellige databaser
  • levere dataudtræk på højt kvalitetsniveau til forskerne og laboratoriet
  • vedligeholde og optimere vores nuværende databaser
  • udvikle nye datamodeller.

Derudover vil du få mulighed for at arbejde med videreudvikling og drift af det Nationale Biobankregister på dataniveau og etablering af lignende systemer i andre nordiske lande gennem nordiske samarbejdsprojekter.

Du kommer i dit arbejde til at kommunikere på både dansk og engelsk.

Din uddannelse og erfaring
Du er en dygtig dataanalytiker med IT relevant uddannelse og har erfaring med komplekse databaser. Din erfaring med SQL databaser ligger på et højt niveau (primært MS SQL, sekundært Oracle og DB2), og du har erfaring med at lave dataudtræk ved hjælp af komplekse SQL forespørgsler. Det er en fordel om du derudover har kendskab eller erfaring med én eller flere af de følgende miljøer:

  • SQL Server Integration Services (SSIS) og udvikling af ETL-processer
  • Python/Linux shell/Windows PowerShell scripting

Derudover er det afgørende, at du er god til at skrive og vedligeholde dokumentation.

Vi lægger vægt på, at du kan sætte dig ind i den nuværende kode og selv kunne søge relevant information.

Dine personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du ikke er bange for udfordringer og er åben for at videreudvikle dine kompetencer. Derudover ligger vi vægt på, at du er kvalitetsbevidst og har fokus på detaljen.

Mange af de dataudtræk, du skal lave, er på baggrund af forskernes behov. Du skal være god til at lytte til deres behov og har erfaring med at omsætte det til levering af det rigtige dataudtræk.

Vi tilbyder
Vi er en stor og veldrevet organisation i fortsat udvikling, med et stigende behov på IT fronten er stigende. Det betyder, at der, for den rette, er gode udviklingsmuligheder i stillingen.

Vi har en afslappet og uformel kultur. Vi lægger vægt på at have initiativrige selvstændige medarbejdere, som fungerer godt i et dynamisk team.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.  Ansættelse som konsulent kan ske afhængig af kompetencer.

Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen 15. september 2017 eller snarest derefter.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til IT-leder Bart Wilkowski på telefon 3268 5175.

Er du interesseret?
Klik på "Ansøg" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33

Ansøgningsfrist: 14. august 2017

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder