Jobbet "Vi søger lektorer/adjunkter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Professionshøjskolen Absalon søger lektorer/adjunkter søges til diplomingeniøruddannelse i biotekteknologi 

Professionshøjskolen Absalon (tidl. University College Sjælland) har etableret en ny diplomingeniøruddannelse i bioteknologi i Kalundborg og derfor søger vi kollegaer, der har pionérånd og vil være med til at skabe den bedste biotek-uddannelse. Du bliver en del af holdet, der skal danne et engagerende fagligt miljø tæt på Danmarks biotekbranche, ligesom du skal samarbejde med vores første hold af studerende om at skabe et stærkt socialt studiemiljø på et nyt uddannelsessted.  

Den nye uddannelse i bioteknologi er blevet til i tæt samspil med aftagerfeltet i Kalundborg, og dette samspil påvirker de studerende, der både i projekter, enkeltfag og praktik vil komme tæt ind på de omkringliggende biotek-virksomheder. Dette samspil vil være af stor betydning for ikke mindst din undervisning og dine relationer, men også de studerendes fremtidsperspektiver.

Som en vigtig rollemodel for de studerende, forventer vi, at du kan leve dig ind i vores målsætninger, om at have de studerende i centrum, skabe levende campusmiljøer og engagerende undervisning. 

Vi søger to lektorer/adjunkter som kan: 

  • Undervise i biokemi på bachelorniveau på dansk og engelsk
  • Undervise i mikrobiologi på bachelorniveau på dansk og engelsk
  • Undervise i anvendt mikrobiologi (projektbaseret) på bachelorniveau på dansk og engelsk  

Gerne suppleret med erfaring inden for molekylærbiologi, teknisk kemi/kemiske enhedsoperationer, downstream processing eller QA/QC-arbejde.

Primære opgaver for stillingerne:

  • Udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på diplomingeniøruddannelsen både teoretisk, laboratorie- og projektbaseret
  • Udfylde rollen som projekt- og procesvejleder for studerende
  • Indgå i udviklings- og forskningsprojekter til understøttelse af uddannelsen samt opbygning af det faglige miljø 
  • Deltage i etablering af underviserteams og opbygning af undervisningsmiljø
  • Løsning af ad hoc opgaver og studenterrelaterede aktiviteter

Sekundære opgaver for stillingerne: 

  • Etablering af netværk i biotekmiljøet både lokalt og regionalt
  • Udvikling af efter- og videreuddannelsesaktiviteter i samspil med aftagerfeltet

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse på kandidatniveau gerne suppleret med en Ph.d.
  • Erhvervserfaring inden for ingeniørfaget og gerne bioteknologisk produktion
  • Engelsk i skrift og tale
  • Erfaring med undervisning og ingeniøruddannelser er en fordel
  • Evner at samarbejde, være løsningsorienteret og indgå i projekter

Arbejdssted
Professionshøjskolen Absalon
Center for Engineering 
J. Hagemann-Petersens Allé 4
4400 Kalundborg

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. 
Fuldtidsstilling eller andet efter aftale

Stillingerne ønskes besat senest 1. december 2017 og gerne før.  

På Professionshøjskolen Absalon ser vi adjunkturet som en uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Professionshøjskolens lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i og samtidig får tildelt en adjunktvejleder.

For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for fagfeltet fra en videregående uddannelsesinstitution. 
 
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte centerchef Dorthe Kjær Pedersen tlf. 7248 1432 eller uddannelsesleder Kathrine Bisgaard Christensen tlf. 7248 1497 for yderligere information. 

Ansøgningsfrist 
Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem via "Ansøg" linket senest den 1. september 2017, kl.12.00

Ansættelsessamtaler afholdes d. 14. og 21. september 2017.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, alder, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.  

Professionshøjskolen Absalons vision: 

“Professionshøjskolen Absalon vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger.”

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder