Jobbet "Miljøsagsbehandler til virksomhedsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du udøve miljømyndighedsarbejde med en serviceorienteret tilgang, og brænder du for at håndhæve og vejlede om miljøreglerne over for borgere og virksomheder? Har du lyst til et job med faglige og personlige udfordringer, og kunne du tænke dig at blive del af et dedikeret team, som prioriterer faglig kvalitet? Så er det måske dig vi søger!

Lolland Kommunes Natur- og Miljøteam søger en ny kollega til miljøsagsbehandling på virksomhedsområdet, da vores kollega går på pension

Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, f.eks. som ingeniør eller lignende, og vi ser gerne, at du har nogle års erfaring indenfor myndighedsarbejde på virksomhedsområdet/affaldsområdet.

Da vi løbende indfører nye digitale løsninger, er det en forudsætning, at du tænker og arbejder digitalt.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • udarbejde miljøgodkendelser til virksomheder
  • føre miljøtilsyn hos virksomheder
  • håndhæve miljøbeskyttelsesloven
  • revurdere virksomheders miljøgodkendelser
  • udføre myndighedsopgaver på affaldsområdet
  • behandle naboklager

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • evt. har erfaring fra tidligere job med miljømyndighedsarbejde på virksomhedsområdet
  • evt. har erfaring fra tidligere job med miljømyndighedsarbejde på affaldsområdet
  • har kendskab til miljøbeskyttelsesloven
  • har en serviceorienteret tilgang til kommunens virksomheder og borgere
  • kan kommunikere skriftligt og mundtligt - både med virksomheder, borgere og det politiske niveau
  • kan tænke nyt og udfordre vanetænkning
  • har lyst til vidensdeling og faglig sparring med kolleger
  • har IT-flair og lyst til at arbejde med digitale løsninger
  • har erfaring med at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret
  • har almindeligt kørekort

Kendskab til et eller flere af følgende områder vil være et ekstra plus:

  • Grundlæggende forvaltningsretlige principper
  • Lovgivningen på affaldsområdet
  • Arbejde i en politisk styret organisation
  • WebGIS

Vi tilbyder:

  • en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag
  • arbejde i et team, hvor der lægges vægt på tværfaglighed og en helhedsorienteret opgaveløsning via samarbejde og faglig sparring
  • kollegaer med lyst og vilje til udvikling af faglighed og metoder
  • en uhøjtidelig og venlig omgangstone samt frie rammer, hvor du i høj grad vil kunne få medindflydelse på opgaveløsningen
  • en arbejdsplads i en kommune med høje ambitioner på miljøområdet

I Lolland Kommunes Teknik- og Miljømyndighed er vi 55 medarbejdere, der arbejder for at yde en god service overfor borgere og virksomheder. Teknik- og Miljømyndighed består bl.a. af Natur og Miljø, hvor vi er 18 medarbejdere organiseret i fire faglige grupper: Virksomhed og Borger, Natur og Landbrug, Spildevand samt Jord og Vand. Virksomheder og Borger løser alle myndighedsopgaver inden for virksomheder, affald og naboklager.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, 37 timer ugentligt, med flekstidsordning. Arbejdsstedet er Fruegade 7, 4970 Rødby.

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos teamleder Beate Neergaard, tlf. 5467 6452

Du kan læse mere om Lolland Kommune på www.lolland.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er mandag den 28. august 2017. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 4. september 2017.

Tiltrædelse snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder