Jobbet "Projekteringschefer og Projekteringsledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du blandt landets dygtigste til projektering? Resultaterne er ikke til at overse, når vi projekterer i MT Højgaard. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i. Projektering er med i processen fra idé til drift i rollen som dem, der skaber det effektive grundlag for projektet, der skal bygges, anlægges eller renoveres. I lyset af vores mange succesfulde bygge, anlæg - og renoveringsprojekter i Storkøbenhavn/Øst Danmark, har vi brug for flere af landets dygtigteste projekteringschefer og projekteringsledere, med en skarp designteknisk og procesmæssig forståelse.

I MT Højgaard er vi særligt kendt for vores store komplekse bygningsværker og infrastrukturprojekter. Som projekteringsansvarlig, skal du gennem hele projekteringsfasen sikre at løsningerne er optimale i forhold til udførelsesmetoder, tid, tidligere erfaring og viden, kvalitet og bæredygtige løsninger. Dette kræver at du har en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt. 

Du får tidligt i projekterne en mulighed for at få indflydelse, derfor møder du bygherrer og samarbejdspartnere så tidligt i processen som muligt for at skabe gensidig tryghed og kvalitet gennem hele projektets levetid. 
Alle fagkompetencer indenfor projektering stilles til rådighed, hvilket giver dig de bedste muligheder for sparring med kollegaer og sammen kan I være med til at udfordre løsningerne og skabe helhedsorienterede og bygbare projekter. I din hverdag du vil opleve, at samarbejdet er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vi tror på, at dialog, respekt og videndeling er forudsætningen for, at vi lykkes, og vi ved, at et stærkt samarbejde med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere er vejen til de bedste resultater. 

Du vil få indflydelse på udviklingen af MT Højgaards fremtidige projekteringsprocesser og samtidigt være med til at understøtte virksomhedens arbejde med Virtual Design & Construction (VDC) med modellering og beregning helt fra de indledende idéfaser af et bygge- og anlægsprojekt. MT Højgaard benytter de nyeste digitale programmer og systemer samt parametriske designværktøjer til at skabe overblik og optimere projekterne til glæde for alle parter i værdikæden. 

Læs mere om vores mange projekter inden for projektering her

Om dig 
Du har gode kommunikationsevner og formår at få andre til at arbejde mod samme mål. Du arbejder systematisk og rationelt, planlægger dine opgaver og formår at følge dem til dørs. Du har solid erfaring med projekt -og projekteringsledelse fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Din uddannelsesmæssige baggrund er ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør. 

Vi tilbyder 
Du vil blive en del af en organisation med højt fagligt kompetence niveau. Vi har højt til loftet, inspirerende og komplekse opgaver, tværfaglige projekter og fagligt dygtige kollegaer - det hele samlet under evnen til at kunne samarbejde og ’spille hinanden gode’. Samtidig vil du få rig mulighed for personlig udvikling med udgangspunkt i din personlige udviklingsplan. 

Ansøgning 
Hvis du vil vide mere om stillingerne i Nybyg, er du velkommen til at kontakte

  • Sektionsdirektør Rasmus Hyldekvist telefon 2522 5055 eller på mail rhj@mth.dk

Hvis du vil vide mere om stillingerne i Renovering, er du velkommen til at kontakte

  • Sektionsdirektør Tom Holm Pedersen telefon 2270 2953 eller på mail thp@mth.dk

Vi ser frem til at modtage dit CV eller et link til din LinkedIn profil. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder