Jobbet "Afdelingsleder til energieffektivisering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingsleder til energieffektivisering og integrerede energiløsninger

Ved du, hvad der skal til for at forbedre kundeoplevelsen hos vores B2B-kunder og levere den energirådgivning og de energiløsninger, der gør det attraktivt for dem at tage del i den grønne omstilling? Og er du en inspirerende leder, som er god til at få dine medarbejdere med på rejsen?

Så har vi brug for dig som Head of Energy Consulting i Energy Solutions. I Energy Solutions arbejder vi tæt sammen med en række af Danmarks største virksomheder om at energioptimere deres bygninger og produktionsanlæg.

Afdelingens ydelser har hidtil primært været rådgivning inden for energioptimering, og vi har gennem en årrække opbygget stor ekspertise inden for analysemetoder og udarbejdelse af beslutningsoplæg. Vi har vedvarende ambitioner om at gøre det endnu mere attraktivt for vores kunder at deltage i den grønne omstilling, og med implementeringen af en ny strategi i den danske B2B-forretning ønsker vi nu at udvide vores ydelser til også at levere og stå for driften af energitekniske anlæg hos vores kunder.

Afdelingen er en del af Distribution & Customer Solutions, som har 1400 medarbejdere og er et af fire forretningsområder i DONG Energy. Vi håndterer produktionen fra vindmøller, kraftværker og olie- og gasfelter til kunder og energibørser i Nordeuropa, og derudover distribuerer vi el og gas til virksomheder og privatkunder i Danmark.

Din arbejdsplads er på vores kontor i Virum nord for København. Du må dog forvente en vis rejseaktivitet, når du løser dine opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver er at

  • udvikle og motivere afdelingens 12 medarbejdere
  • fastholde afdelingens høje standard inden for energirådgivning
  • udvikle afdelingens kompetencer inden for tilbudsgivning og installation af industrielle anlæg
  • udøve performance management i forhold til målsætning og opfølgning på afdelingens resultater
  • prioritere afdelingens opgaver i forhold til strategisk betydning og afdelingens ressourcer.

Du kommer endvidere til at understøtte samarbejdet mellem de tre lokationer i Virum, Aalborg og Skærbæk og bistå salgsafdelingen med udarbejdelse af tilbud samt ved kundemøder og leverandørforhandlinger.

Du deltager desuden i Energy Solutions' ledergruppe.

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du

  • formentlig har en baggrund som maskiningeniør, energiingeniør eller tilsvarende, gerne med nogle års erfaring fra rådgiverbranchen
  • har erfaring fra udarbejdelse af tilbud og leverance af industrielle produktionsanlæg
  • har forretningsforståelse og ledelseserfaring, herunder med at drive forandringsledelse
  • har erfaring med performance management, målsætning og opfølgning
  • har kendskab til energiteknisk anlæg.

Med dine stærke kommunikationsevner og din personlige gennemslagskraft formår du at motivere dine medarbejdere.

Du er i stand til at balancere dit fokus mellem resultater, service og trivsel grundet din resultatorienterede og respektfulde lederstil.

Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du får mulighed for at præge udviklingen af et forretningsområde og opbygge en organisation, der kan levere komplekse energiløsninger til kunderne.

Du vil få en stor berøringsflade med både kunder og leverandører samt få engagerede og kompetente kolleger.

I DONG Energy Distribution & Customer Solutions har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder engageret med at skabe værdi for både vores kunder og DONG Energy hver dag. Vi tilbyder en spændende og uformel arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejders værdiskabelse og resultater er i centrum.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Palle Yde Poulsen, Head of Energy Solutions, på telefon 9955 9221, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form så hurtigt som muligt og senest den 13. august 2017, da vi løbende afholder samtaler.

Klik på knappen "Ansøg" for at indsende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder