Jobbet "Production Engineering Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Man Diesel_Grøn maskine Holeby_marts_2016

Dit job og hovedansvarsområder
Du er Production Engineering Manager og det er din primære opgave at sikre og udvikle afdelingens leverancer. Afdelingen har tid- og metodeansvar for fabrikkens fremstillingstekniske processer, herunder blandt andet bearbejdning, varmebehandling, montage og automatiseret håndtering. Leverancer er derfor alt fra CNC- og robotprogrammer, med tilhørende opstillingsvejledninger og værktøjsdesign, til routing og ERP masterdata, der er afledt af de produktionstekniske forberedelser. Der er et kontinuerligt flow af ændringer i produktdesign, sparring for udvikling af nye produkter og teknologier, samt introduktion af nye varer – så afdelingens leverancer er talrige.

Production Engineering er sparringsenhed for R&D og udvikling er  en vigtig del af jobbet og afdelingens mål er at sikre udviklingen af fremstillingsprocesserne. At udfordre procesgrænserne kan selvsagt umiddelbart reducere omkostninger, procestid og kvalitetsproblemer - men det kan også skabe forretningsmuligheder. Højpræcisionsbearbejdning og overfladeteknologi, 3D print, digitalisering og automatisering er blot nogle få af de områder, hvor klassisk fremstillingsteknologi står overfor kvantespring. Disse spring skal vi være en del af - og Production Engineering er en nøglespiller på denne bane.

MAN Diesel & Turbo er en virksomhed der tror på LEAN - og vi ved at vi har lang vej endnu. Standardisering af processer, både afdelingens interne processer og fabrikkens fremstillingsprocesser, er et vigtigt udgangspunkt for effektivt at kunne identificere og reducere spild. Du vil få ansvar for løbende at sikre og udvikle afdelingens standarder så de skaber værdi og klarhed for afdelingen og forretningsenheden.

Ud over arbejdet med produktionstekniske forberedelser og reduktion af afdelingens interne spild, er afdelingens medarbejdere dagligt involveret i support til problemløsnings- og forbedringsinitiativer i produktionen, samt som projektdeltagere i større eller mindre produktionsudviklings- og investeringsprojekter. En af dine store udfordringer vil derfor være at balancere de nødvendige rammer for prioritering og planlægning af afdelingens ressourcer, med dine højtspecialiserede medarbejderes behov for selvstændigt nysgerrigt arbejde.

I alt dette vil du stå for den daglige ledelse af afdelingens 12 specialister. Du formår at sætte mål og rammer for afdelingen, såvel som for den enkelte medarbejder og harmonisere disse med forretningsenhedens overordnede strategi og mål, samt at visualisere og kommunikere disse mål på inspirerende og indtagende vis.

Vi tilbyder
MAN Diesel & Turbos produktionsenhed på Teglholmsgade i Sydhavnen har en lang og stolt tradition for produktion og udvikling af MAN totakt motorkomponenter, der  blandt andet omfatter indsprøjtnings- og ventilsystemer. Fabrikken fungerer, i tæt samarbejde med motorudvikling og R&D, som modnings- og serieproducerende enhed og beskæftiger i det daglige ca. 250 engagerede medarbejdere i drift og administration, hvoraf generel produktionssupport udgør 30 medarbejdere.

Produktionsudstyr, processer og personprofiler er talrige. Der er konstant nye produkter i pipeline, løbende optimering, insourcing og omlægning af eksisterende produktion samt en bred vifte af skæringsflader til andre afdelinger i produktion og udvikling. Du får mulighed for at anvende og videreudvikle dine tekniske kompetencer samt prøve kræfter med ledelse og udvikling af højt specialiserede medarbejdere. Hvad end det gælder CNC, LEAN, automatisering, procesoptimering eller ledelse, er du garanteret udfordringer i denne spændende produktionsvirksomhed.

Kvalifikationer
Vores foretrukne kandidat har følgende kvalifikationer:

Uddannelse og faglige kompetencer:

  • M.Sc eller B.Sc. med teknisk baggrund
  • Kendskab til LEAN, 5S, procesmapping og projektledelse og -metoder
  • Minimum 5 års ledererfaring
  • Minimum 5 års erfaring fra fremstillingsindustrien

Personlige kompetencer:

  • Inspirerende tilstedeværelse
  • Struktureret og analytisk
  • Resultatorienteret
  • Åben og kommunikerende
  • Strategisk tænkende
  • Høj integritet

Yderligere information
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen kan du kontakte Joas Løvenbalk Lyng på Joas.Lyng@man.eu eller +45 2160 4101.

Du kan ikke sende din ansøgning og CV på denne mailadresse.

Vi anbefaler dig at besøge vores website http://dieselturbo.man.eu/

Din ansøgning
For at sende din ansøgning og CV skal du klikke på "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder