Jobbet "Seniorgeotekniker med offshore erfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Seniorgeotekniker med offshore erfaring til NIRAS i Allerød
Til Geoteknik i Allerød søger vi en geoteknisk ingeniør med minimum 10 års erfaring og et højt kompetenceniveau, gerne inden for offshore geoteknik.

Geoteknik er en del af forretningsenheden Marine Anlæg og Geoteknik med 55 medarbejdere, der arbejder med bl.a. fundamenter til offshore vindmøller, marine anlægskonstruktioner samt geotekniske undersøgelser og vurderinger. Vores projekter spænder meget vidt i størrelse og foregår både i Danmark og i udlandet. De fleste offshore projekter ligger i Europa og i Asien.

Du bliver en del af et stærkt geoteknisk team på 15 medarbejdere, hvor du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et inspirerende samarbejde med højt kvalificerede kolleger. Vi arbejder på mange forskellige typer af geotekniske opgaver i forbindelse med bl.a. havne, jernbaner, motorveje, broer, tunneler, vindmøller, forsyninger, sygehuse mv. Det drejer sig fx om havneprojekter i Togo og i Tyrkiet samt Københavns Nordhavn, Femern Syd jernbane, Frederikssundsmotorvejens Etape 2, Funder Ådal motorvejsbro ved Silkeborg og offshore vindmølleparker flere steder i og udenfor Europa, især Taiwan, hvor vi december 2016 har åbnet et nyt kontor. Du vil i særdeleshed skulle kunne indgå i projektteams med offshorerelateret karakter med primær fokus på design af vindmøllefundamenter. Det er en fordel, at du har erfaring med liquefactionanalyser, design af monopæle samt vurdering af cykliske effekter i geoteknisk design.

Jobbet
Dine opgaver er eksempelvis:

  • Geotekniske vurderinger til offshore projekter
  • Tolkning af CPT, andre feltforsøg og avancerede laboratorieforsøg
  • Gennemføre penetrationsanalyser for jackups
  • Udarbejde geoteknisk design grundlag til design af vindmøllefundamenter
  • Gennemførsel af finite elementberegninger i ANSYS eller Plaxis 2D/3D.
  • Planlægge og udføre geotekniske undersøgelser
  • Vurdere jordbunds- og grundvandsforhold
  • Rådgive og beregne fundering, støttemure, spunsvægge og pæle
  • Understøtte den fortsatte faglige udvikling inden for geoteknik og fundering i forretningsenheden.

Vi løser ofte opgaver i et tæt tværfagligt samarbejde med andre fagområder, og her igennem vil du få et stort internt netværk i NIRAS. Det geotekniske laboratoriearbejde foregår i vores eget laboratorium.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • er ingeniør med et højt fagligt niveau og minimum 10 års erfaring inden for geoteknik og fundering i ind- og udland
  • har gode engelskkundskaber og har lyst til at arbejde med internationale kunder og samarbejdspartnere
  • har erfaring med beregningsprogrammer som f.eks. SPOOKS, PLAXIS, Slide, Retain, LPile, GrlWeap
  • har et stærkt fagligt netværk, og at du kan medvirke til at skabe gode relationer til kunder og samarbejdspartnere
  • har en arbejdsform, der er effektiv, struktureret, grundig og resultatorienteret
  • er fagligt engageret og er samtidig en god formidler og videndeler, der evner at bygge bro mellem faglig ekspertise og markedsrettede aktiviteter

Vi tilbyder

  • Et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø
  • En høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation
  • En flad organisation
  • Gode ansættelsesforhold med tryghedsordning og fleksible personalegoder

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder for geoteknik, Morten Anker Jørgensen på 2469 0637 / moj@niras.dk 
Ekspertisechef Morten Larsen på 2321 5495 / mola@niras.dk eller
Forretningschef for Marine Anlæg og Geoteknik, Christian Paulsen på 2968 7177/ chp@niras.dk 

Ansøgning
Søg jobbet senest 15. august 2017 online via "ansøg" knappen og vedhæft din ansøgning samt CV.
NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.100 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 20 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.

Ansøgningsfrist:
15. august 2017

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder