Jobbet "Linux- og applikationsdriftsmedarbejdere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Linux- og applikationsdriftsmedarbejdere, fagligt udfordrende driftsopgaver
Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Kan du se dig selv blandt en gruppe dedikerede og dygtige driftsfolk, som alle tager ansvar for at en stabilt og sikkert it-miljø i en organisation, der hver dag arbejder på at skabe tryghed for alle danskere?

PET står overfor at skulle implementere flere nye it-løsninger og udskifte en række platforme. Det er forretningskritisk, at der i denne udvikling og transformering opretholdes stabil drift og høj tilgængelighed på anvendte systemer.

Som Linux-driftsmedarbejder gør du en forskel for alle PET’s medarbejdere. Her bidrager du til, at de nødvendige it-værktøjer fungerer og er tilgængelige, så PET fortsat kan realisere sin mission og vision om at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund.

Komplekse Enterprise Linux-løsninger
Du bliver en del af Applikationsdriftsgruppen i Sektionen for It-drift, hvor dine primære opgaver er:

  • Alsidige opgaver, hvor fokus er systemer og løsninger baseret på Linux
  • Idriftsættelse af helt nye systemer og løbende deployment af nye versioner og rettelser
  • Applikations- og databasedrift af standard og egenudviklede systemer
  • Fejlsøgning og rettelser
  • Projektdeltagelse på mindre og større projekter.

Du leverer stabil drift med grundig fejlsøgning og -retning, hvor du sikrer, at normal drift hurtigt reetableres ved incidents. Du får i den forbindelse ansvaret for at implementeringen af opdateringer og ændringer ikke påvirker systemernes tilgængelighed.

Du er en central vidensperson, som deler viden med kollegaer og nedfælder den i dokumentation og driftsprocesser.

Sikker og stabil drift er en prioriteret opgave i PET og It-drift deltager derfor i udviklingsopgaver. Her er du driftsperspektivets repræsentant i designet og implementeringen af it-løsninger, hvor du med din driftserfaring indgår i forskellige projektgrupper. Herigennem bidrager du til, at det, der udvikles, fungerer, kan anvendes og driftes stabilt med høj tilgængelighed. Det kræver, at du har erfaring med hele lifecycle: Udvikling, test, præ-produktion, produktion og dekommisionering.

Din faglighed i centrum og konkrete resultater
Indenfor tre til fire måneder har du overblik over organisationen og dens anvendelse af flere centrale systemer og applikationer. Herunder har du tilegnet dig forståelse for forretningens opgaver og terminologi. Helt konkret betyder det, at du ved, hvem du leverer it til og hvordan de bruger det.

Du har ligeledes opbygget et robust samarbejde med øvrige deltagere i store projekter - herunder eksterne leverandører.

På længere sigt bidrager du til at sektionens konkrete og strategiske mål realiseres. Det involverer eksempelvis, at du i samarbejde med dine kolleger etablerer en løsning, som tillader normal drift og tilgængelighed, når ændringer/opdateringer skal implementeres eller under fejlsøgning og - retning.

Det er en udfordrende opgave, men vi hjælper til, at du er i en position, hvor du bliver en succes.
Det gør vi blandt andet gennem faglig udvikling, fx sidemandsoplæring og undervisning i systemlandskabet fra kolleger, It-udvikling og arkitekter.

En driftssikker og engageret kandidat
Du har en relevant it-baggrund med stor teknisk indsigt og kendskab til Linux distributioner og databaseplatforme. Det væsentligste er, at du har erfaring med drift af store systemer, databaser og integrationer i et komplekst it-landskab. Desuden er du hjemmevant i dialogen mellem udviklere og driftsorganisationen.

Som person arbejder du analytisk og bevarer overblikket i pressede situationer. Du bidrager til at alle dele af it-landskabet tænkes ind i change-management og der ikke opstår utilsigtede påvirkninger af driftsbilledet. På baggrund af din stærke tekniske faglighed kender du dine begrænsninger og erkender, når du har behov for yderligere teknisk bistand for, at opgaven løses hurtigt.

Teamet er hjælpsomme og dedikerede, hvor alle forsøger at hjælpe til løsninger på de forskellige opgaver. Vi forventer, at du aktivt tager del i dette fællesskab og kultur.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 01.11.2017.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Du vil efter et grundigt introduktionsforløb indgå i en vagtordning, hvor der typisk vil være tale om tilkaldevagt af én uges varighed 3-4 gange om året.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1. 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på ‎i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på telefon 2564 5342 mellem kl. 11 og 12 på hverdage. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt www.jobipolitiet.dk.

Send din ansøgning via "Ansøg" linket.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder