Planlægger - Ringsted-Femern Banen

Virksomhed
Arbejdssted
København Ø
Oprettet
17. juli 2017
Udløber
13. august 2017
Ref
83982
Kontakt
Klaus Studstrup Jørgensen - Tlf: 2671 6380
Jobtype
Fastansættelse

Kan du sikre, at det omfattende arbejde med Ringsted-Femern Banen planlægges professionelt og effektivt? 
 
Du bliver en del af Ringsted-Femern Banen i Banedanmarks Anlægsdivision. Ringsted-Femern Banen har til opgave at opgradere jernbanen mellem Ringsted og den faste forbindelse over Femern Bælt. Programmet er den hidtil største udbygning af eksisterende bane, der er gennemført i Danmark. Persontog skal kunne køre 200 km/t på strækningen Ringsted-Rødby (ca. 115 kilometer), og der skal udbygges til dobbeltspor mellem Vordingborg og Rødby (ca. 55 kilometer). Desuden skal hele strækningen elektrificeres af Banedanmarks elektrificeringsprogram og udrustes med signaler af Banedanmarks signalprogram. Budgettet udgør ca. 9 mia. kr., og programmet skal senest være afsluttet samtidigt med åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt.   
 
Vi har nu indgået størstedelen af entreprisekontrakterne, og arbejdet er i gang ”i marken”. Projektorganisationen er fortsat under opbygning og består pt. af ca. 40 faste medarbejdere og en række tilknyttede ressourcepersoner. Du bliver en del af en matrix-opbygget projektorganisation, hvilket giver dig en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø – i en varieret og spændende hverdag. Læs evt. meget mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside.  
 
Det samlede ansvar i en udfordrende hverdag 
Som planlægger får du en udfordrende hverdag med ansvaret for den overordnede programplanlægning og assistance til projektplanlægning i programmets projekter. Dine primære arbejdsopgaver bliver tids- og ressourcestyring på programniveau og support af projektlederne i deres tids- og ressourceplanlægning samt rapportering. Du vil blive ansvarlig for at følge op på projekternes tids- og ressourceplaner for at sikre overblikket på programniveau samt for koordinering af tidsplaner med vores grænsefladeprojekter samt øvrige projekter i Banedanmark. Du gør en synlig forskel og bliver en drivende kraft i den udvikling, der skal sikre en professionel tids- og ressourcestyring af Ringsted-Femern Banen.  
 
Erfaren planlægger med lyst til at præge programmet 
Vi forestiller, os at du har en længere videregående eller akademisk uddannelse, der sikrer det nødvendige overblik og viden om planlægningsmetoder og -værktøjer. Det er et krav, at du har mindst 3 års erfaring med programplanlægning og kontrol – gerne fra store anlægsprojekter. Vi anvender værktøjerne MS Project og Tilos, så erfaring med disse værktøjer er en fordel, men det er ikke et krav. Banedanmark styrer programmer som Ringsted–Femern Banen i henhold til MSP og projekter efter PRINCE2. Certificering i PRINCE2 og MSP er derfor en fordel, men ikke et krav.  
 
Du får et tæt samspil med alle de andre medarbejdere i programmet, og vi forventer derfor, at du har gode samarbejdsevner og gerne vil være en holdspiller samt stille din viden til rådighed for dine kolleger. Du ved, at der ved store planlægningsopgaver konstant opstår udfordringer, og du er god til at se den enkle vej gennem komplekse problemstillinger – og kan samtidig bevare en sund humoristisk sans. Derudover er du robust af natur og vedholdende over for alle interne og eksterne interessenter, og du er god til at kommunikere samt formidle såvel skriftligt som mundtligt også på engelsk. Alt dette er med til at sikre, at du leverer de efterspurgte resultater inden for de givne rammer.  
 
Løn
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere, så kontakt anlægschef Klaus S. Jørgensen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.  
 
For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” nedenfor og følger instruktionerne.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder