Forretningsorienteret IT-supportkonsulent

Virksomhed
Arbejdssted
Taastrup
Oprettet
17. juli 2017
Udløber
15. august 2017
Ref
85759
Kontakt
Søren Scheller - Tlf: 6035 2601
Jobtype
Fastansættelse

- Er du superbruger i Unik Bolig?

Har du erfaring som superbruger fra fx en økonomi- eller udlejningsafdeling? Vil du være med til at supportere innovative it-løsninger? Er du klar til at skifte spor og få nye udfordringer inden for IT og digitalisering? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så læs videre her…

Domea.dks IT og digitaliseringsafdeling
Vi har fokus på at skabe ambitiøse, fremtidssikrede og gennemtestede it-løsninger, der tager udgangspunkt i vores kunders og forretningens behov. Afdelingen består af 16 medarbejdere, der beskæftiger sig med drift, support og udvikling og betjener både interne og eksterne kunder.

Vores it-løsninger består af et omfattende ERP-system, en portal til boligsøgende, et intranet til ca. 1.000 brugere, et extranet med ca. 800 lokale sites, der servicerer 52.000 brugere og 1.900 bestyrelsesmedlemmer med digital selvbetjening. Flere af vores løsninger er orienteret mod mobile enheder (smartphones, iPads mv.) og en bred browser-understøttelse.

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed, som er i gang med en omfattende digitaliseringsstrategi, der over de næste to år skal skabe en digital platform til boligadministration, der sikrer maksimal værdi for vores kunder.

I forhold til vores ERP-system Unik Bolig er vi i gang med at nytænke systemopsætninger og forretningsgange sammen med etableringen af en superbrugerorganisation.

Som IT-supportkonsulent tilbyder vi dig et job med et stort selvstændigt ansvar og gode udviklingsmuligheder.

Dit ansvar vil bl.a. være at:

  • Indgå i dagligt teamarbejde med brugersupport via service desk
  • Supportere kunder og medarbejdere
  • Sikre vidensopsamling og vidensdeling ift. til resten af supporten
  • Deltage i test af nye versioner af fx Unik Bolig
  • Deltage i udarbejdelse af dokumentation og brugervejledninger.

Din profil
Vi søger en erfaren superbruger, der kan se sig selv i jobbet mange år frem. Du har en god systemforståelse, en positiv indstilling, trives i et miljø med travlhed, leverer kvalitet til tiden og du får færdiggjort dine opgaver.

Konkret leder vi efter følgende profil:

  • Faglig baggrund fra en økonomi- eller udlejningsafdeling som superbruger
  • Solid erfaring med ERP-systemer målrettet boligadministration
  • Erfaring med test og implementering
  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • Serviceorienteret adfærd.

Domea.dk tilbyder
På landsplan er vi 700 medarbejdere, der har glæde af en uhøjtidelig omgangsform og gode arbejdsforhold. Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet skaber trivsel og gode resultater.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost. Der tilknyttes selvfølgelig god pensionsordning og privat behandlingsforsikring til jobbet. Derudover er der en personaleforening med mange gode arrangementer.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Søren Scheller på telefon 6035 2601.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og dit eksamensbevis, som du sender via linket nederst på siden så hurtigt som muligt. Der er ansøgningsfrist den 15. august. Tiltrædelse snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder