Ingeniør med erfaring indenfor vejbelægninger

Arbejdssted
Hedehusene / Skanderborg
Oprettet
14. juli 2017
Udløber
5. september 2017
Ref
85755
Kontakt
Ghita Berg - Tlf. 7244 7141
Jobtype
Fastansættelse

Ingeniør med erfaring indenfor vejbelægninger. Er det dig?

Vil du være med til at sikre professionel vejteknisk rådgivning og trives du med at finde de mest optimale og holdbare løsninger? Så er det dig vi søger til afdelingen Befæstelser.

Det er en fordel hvis du har en analytisk tilgang til dit arbejde samt erfaring inden for vejvedligeholdelse. Dog er det mest afgørende, at du har en naturlig interesse og nysgerrighed for området.

Vi tilbyder:
Opgaverne vedrører primært arbejdet med strategisk vejvedligeholdelse, herunder udarbejdelse af et prioriteringsgrundlag for vedligeholdelsesindsatsen på statsvejnettet, men også udviklingsopgaver inden for vejes konstruktion og vedligeholdelse, på både nationalt og internationalt plan.

Det vil være en fordel, hvis du allerede har nogle års erfaring inden for vejbelægninger og disses nedbrydning. Vi sikrer dog uanset din faglige baggrund, at du i det daglige kan sparre med dine mere erfarne kolleger. Vi forventer desuden, at du trives i en afdeling hvor samarbejde er en naturlig del af dit arbejde, og hvor vi finder styrke i hinanden forskellige fagligheder.

Om os:
Afdelingen leverer faglig rådgivning til vores anlægs- og driftsprojekter samt udvikler ny viden indenfor vejmaterialer og metoder, som skal styrke udbygningen og vedligeholdelsen af statsvejnettet for derigennem, at sikre en bæredygtig, trafiksikker og effektivt vejinfrastruktur.

Afdelingens opgaveløsninger er præget af høj omskiftelighed og det kræver af vores medarbejdere, at de er i stand til at omstille sig og løse netop de opgaver, der har højst prioritet og bevågenhed.

Afdelingen består af en række specialister som arbejder med vejbefæstelsers egenskaber, vejmaterialer, klima og miljø. Vi er 26 ansatte bestående primært af ingeniører, og vi vil se frem til at byde en ny kollega velkommen den 1. november 2017.

I afdelingen lægger vi vægt på både de faglige kompetencer samt det sociale. Vi mener det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde. Og du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.

Din profil:
Du har en uddannelse som f.eks. ingeniør gerne med en vejteknisk baggrund og med kompetencer indenfor vejvedligeholdelse. Det helt afgørende er dog din interesse for området og din indstilling til selve arbejdet.

Du besidder såvel tekniske som analytiske evner, og har en interesse i at håndtere og analysere data og tal. Du kan begå dig på faglig teknisk engelsk og som person, arbejder du systematisk, målrettet og selvstændigt, ligesom du er god til at samarbejde og kommunikere med dine samarbejdsparter.

Du kan begå dig, og trives godt, i et til tider hektisk miljø. Der kan i perioder være rejsedage i ind- og udland som inkluderer overnatninger. Du tilbydes et spændende og fagligt udfordrende job med gode kolleger og stor selvstændighed i opgaveløsningen.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Befæstelser, hvor du ansættes i Anlægs- og driftsdivisionen på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng) eller på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ghita Berg på telefon 7244 7141 eller 2290 7024.

Er du interesseret?
Send din ansøgning snarest muligt dog ikke senere end tirsdag den 5. september 2017. Fra den 24. august vil vi løbende holde samtaler fra vores adresse i Fløng, dog med mulighed for samtale i Skanderborg efter nærmere aftale.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder