Teamleder – Masterplanlægning og vedligeholdelseskoordinering

Virksomhed
Arbejdssted
København
Oprettet
14. juli 2017
Udløber
7. august 2017
Ref
83982
Kontakt
Ian Brender - Tlf: 2550 5482
Jobtype
Fastansættelse

Trives du med indflydelse, optimering og udvikling af dit eget team? Så er du vores nye teamleder til Masterplanlægning
Du kommer til at spille en central rolle i at udarbejde og sikre, at vedligeholdelsesplaner bliver overholdt og arbejdet udført, så der kan køre tog til tiden. Med andre ord får du her et job, hvor du ser den direkte effekt af dit arbejde.  
 
Masterplanlægningsafdelingen er i gang med at indføre et nyt planlægningskoncept til den langsigtede planlægning. Dette vil betyde, at dit team fremover skal koordinere planlægningen af alle vedligeholdelsesaktiviteter inden for fagene Spor, Sikring, Forst, Landsdækkende, Kørestrøm og Stærkstrøm. 
 
Derudover varetager teamet planlægning for faget SPOR’s tilstandsopgaver. Med et stort behov for bedre planlægning og opfølgning på vedligeholdelsesaktiviteter er det vores fornemste opgave at optimere effektiviteten af disse.  
 
Du refererer til sektionschefen og får mødested i København. Med tiden flyttes tjenestestedet til Ringsted (ultimo 2019). 
 
Fokus på ledelse og planlægning  
Som teamleder varetager du det faglige og ledelsesmæssige ansvar for dit team på 15 medarbejdere. Du får ansvaret for den direkte ledelse af teamet, hvor du står for MUS og kompetenceudvikling samt for løbende at coache og motivere. Du skal sikre, at de nødvendige kvalifikationer og ressourcer er til stede inden for alle sektionens fagområder.  
 
Dit team har ansvaret for såvel den lang- og kortsigtet ressource- og opgaveplanlægning for Tilstand Spor som for bemandingsplaner for alle fagområder i Teknik. Det betyder, at du er med til at sikre en optimal planlægning, der har god økonomi og kundepunktlighed for øje. 
 
Du får ligeledes ansvaret for at afholde koordinerings- og planlægningsmøder samt sikre, at der bliver udarbejdet relevante processer og procedurer i forbindelse med masterplanlægning i teamet. I samarbejde med medarbejderne, i og omkring den samlede planlægningsproces, sikres den samlede planlægning og produktionsforberedelse for produktionsopgaverne. 
 
Du er endvidere ansvarlig for tæt og konstruktivt samarbejde med de decentrale produktionsledere, teamleder og sektionschefer samt andre relevante samarbejdspartnere for den samlede planlægning.  
 
Leder med solide planlægningskompetencer  
Du kommer med en baggrund inden for planlægning, vedligehold og/eller produktion, og har herudover solid erfaring med optimering. Måske har du en uddannelse som produktionsingeniør eller lignende baggrund. 
 
Der lægges vægt på ledelseserfaring og forfremmelse for at spotte og beskrive forbedringsområder. Herudover har du veludviklede evner inden for kommunikation og involvering med forståelse for at skabe resultater sammen og gennem andre. 
Vi forventer endvidere, at du lægger vægt på det gode samarbejde i teamet og på tværs af teams i de øvrige afdelinger i Banedanmark. Du er typen, der kan tale med alle - både håndværkeren og direktøren.  
 
Som leder formår du ligeledes at motivere og engagere dine medarbejdere, og du har overblikket til at lede på tværs af fagområder. Du har stærke planlægningskompetencer, som du formår at bruge både på den korte og den lange bane. Du er nysgerrig og har lyst til at udvikle området, og har evnen til at stille spørgsmål til vores procedurer og processor, som de ser ud i dag. Du får tingene afsluttet og har et personligt drive, der smitter af på dine omgivelser. Derudover er du velformuleret og kommunikerer klart til dine medarbejdere såvel som til samarbejdspartnere.  
 
Løn  
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  
 
Ansøgning og kontakt  
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Ian Brender. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.  
 
For at søge stillingen klikker du på linket "Ansøg" og følger instruktionerne. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder