Ingeniør - Test af vindmøllevinger

Arbejdssted
Aalborg Øst
Oprettet
14. juli 2017
Udløber
20. august 2017
Ref
85752
Kontakt
Jesper Kann - Tlf. 2972 0220
Jobtype
Fastansættelse

Hos BLAEST tester vi de nyeste vindmøllevinger, inden de kommer på markedet. I fuldskalatests stresser vi vingens struktur til det yderste, så det nogle gange ender med et brag! Vores kunder er blandt verdens største mølle- og vingeproducenter, som fokuserer på kvalitet og produktverifikation. Vi oplever stigende efterspørgsel på tests, og har derfor brug for at udvide medarbejderstaben, så vi kan fortsætte væksten og udviklingen.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Vi søger en ingeniør (M.Sc.) til test af vinger. Efter intern oplæring vil du få ansvaret for at gennemføre og rapportere tests i samarbejde med testcenterets øvrige ingeniører og teknikere.

Primære opgaver:

  • Test af vindmøllevinger – statisk såvel som i udmattelse
  • Udvikling af interne værktøjer til testplanlægning såvel som simulering, analyse og rapportering
  • Udvikling af test-systemer – fra konceptudvikling, henover design og simulering, til implementering

Faglige kompetencer:
Vi har i testcenteret brug for at dække en bred vifte af ingeniørkompetencer, så hvilken specifik faglig profil vi ender med, vil afhænge meget af de konkrete kandidater. Erfaring med test er naturligvis et plus, men en ung ingeniør med den rette tilgang og relevante kompetencer er vi bestemt også åbne overfor.

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau og kompetencer inden for følgende områder – jo flere desto bedre:

  • Testteori- og metoder, ideelt set inden for vinger/kompositter
  • Strukturelt og mekanisk design (stål/kompositter)
  • Strukturdynamik – forståelse for dynamiske mekaniske systemer og mekaniske vibrationer
  • Simulering af mekaniske systemer
  • Måleteknik og databehandling
  • Styring- & reguleringsteknik
  • Programmering – LabView, Matlab, Python el. lign.

Personlige kompetencer:
Når man arbejder med test på store og komplekse kompositemner, er der ikke to dage, der er ens. Du vil møde mange spændende udfordringer og en varierende arbejdsdag, hvor du arbejder bag computeren såvel som i testhallen. Din personprofil går i retning af nedenstående:

  • Struktureret og analytisk i tilgangen til dit arbejde
  • Selvstændig, ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og omhyggelig
  • Mod på en blandet hverdag – skiftende mellem at køre tests og at udvikle nye metoder og værktøjer.
  • Gode engelskkompetencer – i tale såvel som på skrift
  • Omgængelig på alle niveauer – i ingeniørgruppen såvel som over for teknikere, kunder, eksterne samarbejdspartnere, m.fl.

Ansættelsen hos BLAEST byder på velordnede løn- og ansættelsesvilkår på et attraktivt niveau. Vi er en lille organisation med et uformelt og muntert arbejdsklima, hvor kundens behov er i fokus, men hvor vi samtidig ikke går på kompromis med kvalitet, troværdighed og sikkerhed. Du vil møde en varierende hverdag med mulighed for at påvirke egne opgaver, og selv tilrettelægge dit arbejde. For den rette kandidat kan der på sigt måske blive mulighed for at indgå i et team, der skal udføre tests hos vores kunder ude i verden.

Ansættelsessted:
Landdybet 10, 9220 Aalborg Ø

Ansøgning:
Send din ansøgning vedlagt relevante bilag via "Ansøg" linket, mærket ”Ingeniør” snarest muligt, men inden 20. august 2017. Yderligere oplysninger kan fås hos teknisk chef Jesper Kann på tlf.: 2972 0220.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Søg Ingeniør - Test af vindmøllevinger

Har du allerede uploadet et cv? Log på for at ansøge nu

Ansøg

Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


4000 tegn tilbage


Ved at søge et job, der er anført på Jobfinder accepterer du vores vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik. Du bør aldrig være forpligtet til at afgive bankoplysninger. Hvis det er tilfældet, beder vi dig sende os en e-mail.